Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren jurist til indkøb og udbud i Administrations- og Servicestyrelsen

Skatteforvaltningen, Herning

Vestjylland
11-02-2019
Expires
24-02-2019

Har du erfaring med udbudsområdet – gerne fra indkøbssiden? Eller har du erfaring med udbud fra den anden side af skrivebordet? Så er du måske den jurist, vi søger til kontoret Indkøb og Udbud i Administrations- og Servicestyrelsen.

Kontoret Indkøb og Udbud består af 17 kolleger, der bidrager til at koordinere indkøb og udbud i Skatteforvaltningens syv styrelser. Vi sikrer, at Statens indkøbspolitik overholdes og at Skatteforvaltningen overholder gældende udbudslovgivning. Vores kontor består af et rejseteam, et indkøbsteam og et udbudsteam, der arbejder tæt sammen om at løse indkøbsopgaver af alle varer og tjenesteydelser undtagen IT. Kontoret er præget af en uhøjtidelig tone og et højt tempo og vi er samtidig optaget af at spille hinanden endnu bedre gennem en positiv feedback kultur.

Vi tilbyder en stor grad af fleksibilitet i forhold til arbejdstid, og understøtter den løbende og nødvendige efteruddannelse i teamet, så vi til stadighed kan skabe maksimal værdi for forretningen.

Nu søger vi endnu en kollega med juridisk baggrund til udbudsteamet, som i dag består af fem kolleger.

Højt serviceniveau i fokus
Du bliver en del af den service, vi yder til de øvrige styrelser i Skatteministeriets koncern vedr. rådgivning og anvendelse af centrale indkøbsaftaler og vil få en varieret hverdag med udgangspunkt i følgende opgaver:

  • EU udbud
  • Tilbudsindhentninger
  • Miniudbud og tildeling via SKI aftaler
  • Rådgivning om kaskademodellen i Statens indkøbspolitik
  • Notatskrivning og sagsfremstillinger til ledelsen
  • Øvrige ad hoc opgaver vedr. juridisk rådgivning
  • Lejlighedsvis undervisning om den aktuelle lovgivning på området

Erfaren jurist med gode samarbejdsevner
Vi forventer, at du har en baggrund som jurist. Vi lægger vægt på, at du har flere års erfaring fra arbejdsmarkedet, meget gerne med udbudsområdet fra indkøbssiden eller alternativt fra ”den anden side af skrivebordet”.

For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, et tværorganisatorisk helhedsperspektiv for den bedste opgaveløsning, og at du som kollega bidrager til den gode stemning. Du har et stort servicegen og trives med at sætte interne kunder og brugere i fokus.

Du er løsningsorienteret, har fokus på brugerne og er god til at forklare og formidle dit fagområde til andre på en forståelig måde. Du trives med løbende at have gang i flere forskelligartede opgaver.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 24. februar 2019. Spørgsmål besvares gerne af Kontorchef Helle Schjermer Lauridsen på telefon 72 38 94 34.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi forventer at holde samtaler i uge 9.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Brændgårdvej 10, 7400 Herning.

Om Administrations- og Servicestyrelsen
’Vi understøtter en velfungerende skatteforvaltning ved at yde service af høj kvalitet og administrere effektivt’

Administrations- og Servicestyrelsens opgave er at sikre, at departement og styrelser i Skatteministeriets koncern kan fokusere på deres kerneopgaver.

Vi varetager koncernens fælles administrations- og servicefunktioner med effektivitet og fagligt stærke løsninger. Derfor er det er vigtigt, at vores medarbejdere står på et solidt fagligt fundament og samtidig er både servicemindede og løsningsorienterede.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om, sammen med de andre styrelser under Skatteministeriet, at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Administrations- og Servicestyrelsen på www.adst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Beliggenhed