Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Patent- og Varemærkestyrelsen søger en digitaliseringschef med kommerciel forståelse

Patent- og Varemærkestyrelsen

Storkøbenhavn
11-02-2019
Expires
03-03-2019

Om stillingen
Patent- og Varemærkestyrelsen skal i de kommende år implementere en ny forretningsstrategi med fokus på kunder og digitalisering. Strategien sætter retningen for, hvordan vi bedst hjælper iværksættere, virksomheder og deres rådgivere med at skabe innovation og vækst. Som et vigtigt element i strategien skal vi videreudvikle vores Backoffice- og Frontoffice-løsninger og samtidig levere sikker og effektiv drift.

Du får ansvaret for enheden Digital Forretningsudvikling, der består af 16 medarbejdere og 2 sektionschefer fordelt på to områder: Service Delivery og Digital Development. Hertil kommer fagområderne Security & Risk og Business Process Management.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • At være tovholder på vores digitale handlingsplaner
  • At sikre en succesfuld transition til Statens IT
  • At sikre, at vi lever op til kravene i ISO 27001
  • At etablere et tæt samarbejde med dine sektionschefer og fagområdeansvarlige, så de har klare mål og rammer
  • At sparre med direktionen og dine chefkollegaer om digitale muligheder i forretningen


Du får også et medansvar for vores internationale relationer inden for det digitale område. Du vil i denne forbindelse få en aktiv rolle og må påregne rejseaktivitet i niveauet 10 til 15 dage om året.

Du vil referere til vores finansdirektør og indgå i ledelsesgruppen.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Har ledelseserfaring inden for det digitale område
  • Har erfaring med ledelse af ledere
  • Er kommercielt orienteret og sætter kunden i centrum
  • Kan oversætte forretningsbehov til digitale løsninger
  • Er opdateret inden for de nyeste digitale trends
  • Har kendskab til ISO 27001
  • Kan begå dig på engelsk i forhandlingssituationer

Det vil herudover være en fordel, hvis du har erfaring fra det offentlige.

Du skal som led i ansættelsen kunne sikkerhedsgodkendes.

Om os
Patent- og Varemærkestyrelsen er en dynamisk, moderne og markedsorienteret del af Erhvervsministeriet. Vi beskæftiger ca. 200 medarbejdere, hvoraf ca. 40 er placeret i Ikast. Vi udsteder patenter og registrerer brugsmodeller, varemærker og design. Herudover udfører vi indtægtsdækket virksomhed og deltager i internationale projekter.

Ansættelsen
Du tilbydes en lønpakke, der matcher kravene i stillingen og med en attraktiv pensionsordning. Basislønnen er fastsat i henhold til rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten, løngruppe 1, lønramme 37, og stillingen besættes på åremål. Der vil være mulighed for at forhandle personligt kvalifikationstillæg afhængigt af kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Finansdirektør Paul Berendt Petersen på tlf. 22 68 94 95.

Ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig? Så klik på knappen ”Søg stilling” nederst i annoncen. Eller søg via vores hjemmeside på www.dkpto.dk/job. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest den 3. marts 2019.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 11, test forløb i uge 12 samt 2. samtaler d.25. marts.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Patent og Varemærkestyrelsen hjælper virksomheder med at skabe forretning ud af deres idéer. Vi leverer målrettet information og vejleder i hele udviklingsprocessen fra idé til aktiv, og vi behandler og udsteder rettigheder på patenter, designs og varemærker.

Beliggenhed