Fødevarestyrelsen søger en embedsdyrlæge til en fast fuldtidsstilling på 37 timer, i kødkontrollen ved Himmerlands Kød, Hadsund Kreaturslagteri

Kødkontrollen, Himmerlandskød A/S, Hadsund

Nordjylland
08-02-2019
Expires
22-02-2019

Har du lyst til at arbejde inden for et felt som alle kan forholde sig til, og ingen kan undvære – nemlig det vi spiser? Læs videre. Hvis du kan nikke ja til mange af følgende kvalifikationer, er det dig, vi er på udkig efter.

Tiltrædelsesdato 01-04-2019

Kødkontrollen i Hadsund
Det primære tjenestested er Himmerlands kød, Hadsund, Gl. Visborgvej 51, 9560 Hadsund. En del af arbejdstiden kan blive placeret på enhedens 4 andre kontrolsteder på DC Ålborg, Himmerlands Kød Ålestrup, Himmerlands Kød Kjellerup eller Århus Slagtehus. Dette kan dels være ved afløsning i kollegernes ferier og fridage, men kan også være som en del af kompetenceudvikling og vidensdeling.

Foruden en dyrlæge er der ansat en tilsynstekniker på deltid.
Din arbejdstid vil typisk være placeret fra 6:10 til 16:00 mandag til torsdag, men efter aftale kan fridagen placeres andre dage end fredag.

Virksomheden
På Himmerlands kød, Hadsund slagtes der ca. 25.000 kreaturer om året. På virksomheden er der også opskæring.

Arbejdsopgaver
• Du vil aktivt medvirke til at sikre, at der produceres og eksporteres sunde og sikre fødevarer, så forbrugerne ikke bliver syge af det, de spiser.
• Du vil være med til at holde et vågent øje med smitsomme husdyrsygdomme og ved opgaver inden for beredskab.
• Du vil være med til at sikre dyrevelfærden i forbindelse med produktionen af slagtedyr, transporten af dem til slagteriet og velfærden under slagtning og aflivning på slagteriet.
• Kødkontrollens medarbejdere står for den praktiske udtagning af offentlige prøver til analyse for at sikre, at der ikke er uønskede stoffer i det kød, der sendes ud på markedet.
• Jobbet omfatter også opgaver i forbindelse med godkendelse af virksomhederne til 3.landes eksportmarkeder. Det omfatter også deltagelse ved inspektioner på virksomhederne.
• Sammenfattet består arbejdsopgaverne som embedsdyrlæge i kødkontrollen i ante mortem- og post mortem-kontrol af slagtedyr, prøveudtagning, dyrevelfærd inkl. sagsbehandling. Hertil kommer så tilsyn- og auditopgaver, opgaver relateret til eksport og auditering samt kvalitetssikring af tilsynsteknikernes kontrolopgaver.

Om dig
• Du fungerer godt i et team, og du prioriterer samarbejdet højt.
• Du har fokus på kvalitet, og på at denne sikres ved at udnytte de forskellige personlige og uddannelsesmæssige kompetencer, et team har og inden for de givne rammer.
• Du kommunikerer ubesværet med kollegaer og kunder i skrift og i tale.
• Du er opmærksom på egne kompetencer, og du har en god fornemmelse for, hvornår du skal inddrager teamkollegaer og / eller chef, når det bliver svært.
• Du er fleksibel og indstillet på at få teamsamarbejdet til at fungere, som det er aftalt.
• Du er vant til at anvende feedback, og du ser kontrolopgaven som et samarbejde, også i din kommunikation med kunden.
• Du er åben, ærlig og positiv og gør dit, til at skabe en arbejdsplads præget af godt humør og samarbejde med respekt for, at alle i teamet udfører vigtige opgaver.
• Du kan holde hovedet koldt og agere professionelt i uventede og pressede situationer.
• Du har flair for at arbejde med IT, kender de almindelige Office programmer og kan sætte dig ind i nye systemer hurtigt. Kendskab til Fødevarestyrelsens IT-systemer er en fordel.
• Det forudsættes at du behersker dansk i tale og skrift, da myndighedssproget er dansk.
• Det forudsættes at du behersker engelsk i et omfang, så du kan kommunikere ved udenlandske inspektioner.
• Du har dansk autorisation som dyrlæge.
• Har du erfaring er det en fordel – men vi er klar til at lære dig grundigt op.

Vi kan tilbyde
Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø, som hele tiden er i udvikling og hvor vi hjælper hinanden. Systematisk kompetenceudvikling der matcher opgaverne.

Din løn og ansættelse
Aflønning og ansættelse er efter gældende overenskomst.

Du skal have kørekort til personbil.

Ansøgning
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning vedlagt eksamensbevis og C.V. online i vores rekrutteringssystem på mfvm.dk/job senest den 22. februar 2019.

Samtaler forventes afholdt i uge 9. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at henvende dig til sektionsleder Carsten Fihl på telefon 72275555 eller e-mail cafi@fvst.dk.

Læs mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.

Praktisk information

Kødkontrollen, Himmerlandskød A/S, Hadsund

 
Gl. Visborgvej 51
Telefon 72275555
Beliggenhed