Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorelever til Professionshøjskolen UCN

University College Nordjylland - Selma Lagerløfs Vej

Nordjylland
08-02-2019
Expires
28-02-2019

Er du klar til at komme i gang med en uddannelse, hvor du får mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer?

Vi er på udkig efter fire kontorelever til vores afdelinger i Aalborg.

Uddannelsen er med speciale i administration og du får mulighed for at uddanne dig inden for nedenstående områder.

I forbindelse med ansøgningsprocessen, vil du blive bedt om at angive hvilke områder, du ønsker at søge.

Studiekontoret
Vi søger tre kontorelever til studiekontoret, hvor du skal være i hele din elevtid.
Her bliver du en del af teamet på et studiekontor med administration af studieforløb, optagelse, praktik, eksamen m.v. Du får stor kontakt med studerende og undervisere, ligesom telefonpasning, mailkorrespondance, skema- og lokaleregistrering m.m. hører til dine opgaver. Du vil i mindre omfang få kendskab til personale- og økonomifunktioner.

Center for Undervisningsmidler/Økonomiafdelingen
På CFU, hvor du skal være det første år af din elevtid, servicerer og understøtter vi fremtidens skole med læremidler, vejledning og kurser.
Du vil få indsigt i kursusadministration, bibliotekssystemer, digital og analog markedsføring samt daglig kundekontakt.
Vi har en digital profil, så kendskab og interesse for dette vil være en fordel.

Hvis du brænder for at arbejde med tal og synes, at Excel er et uundværligt arbejdsredskab, vil du passe godt ind i Økonomiafdelingens regnskabsteam, hvor du skal tilbringe dit andet år. Her vil du komme til at beskæftige dig med kreditor- og debitorbogholderi, afstemning af bank- og statuskonti samt få bredt kendskab til de mange øvrige opgaver i afdelingen.

Din profil
Du er serviceminded, engageret, ansvarsbevidst, og så er det vigtigt, at du altid stræber efter at gøre dit bedste. Derudover skal du være god til at samarbejde men også kunne arbejde selvstændigt, have et godt humør samt gode dansk- og engelskkundskaber.

Du er i gang med eller har bestået EUX, gymnasial uddannelse med suppleringsfag, HHX med suppleringsfag eller evt. en HG2.

Er du fyldt 25 år, skal du kontakte den lokale handelsskole for at få en vurdering af, om du evt. skal medsende en uddannelsesplan.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK(STAT).

Yderligere oplysninger
Læs om kontoruddannelsen ved UCN her.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Grethe Barnbæk på tlf.: 7269 0144 eller mail: GEB@ucn.dk.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 12.

Professionshøjskolen UCN arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for business, pædagogik, sundhed og teknologi. Vi har ca. 9.500 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 8.000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og ca. 950 ansatte. UCN's aktiviteter er fordelt på en række adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted.

Beliggenhed