IT-supporter til IT Center Aalborg

Skatteforvaltningen, Aalborg, Skibsbyggerivej

Nordjylland
08-02-2019
Expires
03-03-2019

Brænder du for at give en professionel brugersupport til dine kollegaer? Evner du at sætte dig i kundens sted – og er du i stand til at oversætte teknisk sprog til almindeligt sprog for brugeren? Har du på samme tid fokus på god kundebehandling, så er du måske vores nye IT-supporter.

IT-support med særlige kompetencer inden for telefoni
Som IT-supporter i IT Center Aalborg er du med til at hjælpe vores kunder med at håndtere deres IT-problemer, så de hurtigt og bedst muligt kan fokusere på deres kerneopgaver. Din overordnede opgave er at levere en effektiv og kvalificeret IT-support kombineret med god service. Endvidere varetager IT centrene en 24/7/365 overvågning af flere systemer, hvor der er mulighed for at kunne
indgå i dette vagtteam.

IT Center Aalborg består af 43 engagerede IT-supportere. De varetager både 1st og 2nd level support. 1st level supporten leveres primært fra en service-desk funktion, hvor 2nd level løses ude i 8 specialiserede teams, der hver har en række fagområder tilknyttet. Det er de specialiserede teams, som har ansvaret for at løse de opgaver, som sendes videre fra 1st level på service-desken. Fagområderne dækker over særlige kompetencer indenfor Microsoft Office, Netværk, Citrix, Print, Telefoni, hjemmearbejdsplads m.fl.

God kommunikator med naturligt servicegen
Du vil sammen med dine kollegaer i teamet, få ansvaret for at løse opgaver indenfor eksempelvis IP telefoni, oprettelse og vedligeholdelse af abonnenter gennem vores udbyder TDC. Deltage i udfærdigelse og vedligehold af vejledninger, både internt men også til slutbrugeren. Hjælpe dine kolleger i teamet, med den daglige håndtering af incidents samt requests, gennem vores sagsbehandlingssystem.

Derfor er det vigtigt at:


  • du er serviceminded og i stand til at oversætte teknisk sprog til alm. sprog for brugeren og omvendt
  • du mestrer at arbejde struktureret og målrettet
  • du har gode kommunikative egenskaber i både skrift og tale
  • du er en teamplayer.

Relevant teknisk uddannelse og 1 – 3 års erfaring

  • det er en fordel, hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund som IT-supporter, IT-datateknikker med Infrastruktur som speciale eller anden relevant teknisk uddannelse og gerne 1-3 års erfaring fra lignende stilling.
  • stærke proceskompetencer – en fordel med grundlæggende kendskab til ITIL og IT-service Management
  • erfaring med Cisco Unified Communications Manager
  • erfaring med Citrix XenMobile
  • det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med udfærdigelse af vejledninger, hvor slutbruger er fokus og formidlingen er i højsædet.

Du har erfaring fra tidligere arbejde med kundesupport og gerne inden for telefoni. Yderligere har du erfaring med Microsoft Office pakken, Citrix, Netværk, struktureret fejlsøgning og projektarbejde.

Vi har fokus på god kundebehandling, hvilket forudsætter, at du har lysten og engagementet til at arbejde med brugersupport. Du er proaktiv og evner at sætte dig i kundens sted. Du er analytisk og en god problemløser. Yderligere er du i stand til at arbejde omhyggeligt og struktureret -også under pres. Endvidere er du i stand til kort og klart at beskrive henvendelser skriftligt.

Grundig introduktion og onboarding
Du kan se frem til en spændende og varieret arbejdsdag i selskab med gode kollegaer med mulighed for faglig udvikling og indflydelse på egen jobsituation. Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest den 3. marts 2019. Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Ronni Knudsen på 72 37 22 32, Niklas Ørtoft på 72 38 84 88 eller funktionsleder John K C Madsen på 72 38 94 86.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg


Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Praktisk information

Skatteforvaltningen, Aalborg, Skibsbyggerivej

 
Skibsbyggerivej 5
Telefon 72372232
Beliggenhed