BI-konsulent - der kan bygge fundamentet for den datadrevne Fødevarestyrelsen, Glostrup

Fødevarestyrelsen, Glostrup

Storkøbenhavn
07-02-2019
Expires
24-02-2019

Fødevarernes vej fra jord til bord bugner af forskellige data, som skal aktiveres i Fødevarestyrelsens arbejde for sikre fødevarer, sunde dyr og vækstmuligheder i fødevarebranchen.

Er du en vaskeægte datahaj, der elsker at nørde med databaser, og som har evnerne til at udvikle og drive en solid opsætning for vores BI-løsninger? Og er du god til at sætte dig ind i nye forretningsområder og kan omsætte dette til værdigivende dataløsninger.

Så har vi stillingen til dig i Fødevarestyrelsens enhed for Kontrol & Data, der bl.a. er ansvarlig for styrelsens BI-løsninger. Kontrol & Data er derudover bannerfører for en række udviklingsprojekter, der går på tværs af hele styrelsens forretning – deriblandt udrulningen af dataejerskab i organisationen.

Velkommen til Kontrol & Data – din nye arbejdsplads.
Fødevarestyrelsen har med dataejerskabet sat en ambitiøs kurs mod at blive en datadrevet forretning. Din fornemmeste opgave bliver at sikre, at vi har den rette opsætning, der gør det muligt for os at realisere vores ambitioner om at gå front i den offentlige sektor med lækre BI-løsninger, der skaber værdi for os og vores kunder.

Du vil få en nøglerolle i Fødevarestyrelsen og blive en del af et team fuld af ildsjæle, der allerede arbejder med programmering, modellering og rapportering. Du bliver ansvarlig for at tilføje og ændre datakilder i Enterprise Data Warehouse, samarbejde med forretningspartnere for at identificere løsninger og levere daglig support for at gøre det muligt for forretningsbrugere at bruge BI-platformen optimalt.

Om dig – vores nye kollega
Du har erfaring som BI-konsulent i en offentlig eller privat virksomhed. Du kan for eksempel være datalog, cand.it eller lignende.

Komplekse tekniske udfordringer er en smal sag for dig, og du er virkelig dygtig til udvikling af data warehouse og BI-løsninger. Du skal kunne arbejde koncentreret, standardiseret og være god til at afslutte og færdiggøre, det du starter. Du skal være kreativ og hjælpe med at få øje på nye muligheder for anvendelse af data.
Du har også erfaring og viden inden for et eller flere af følgende områder:
• Microsoft SQL Server
• Microsoft Integration Services, Reporting Services og Analysis Services Power BI
• Microsoft SharePoint
• Udvikling i T-SQL, MDX, DAX etc.

Dine kompetencer bakkes op af en god forretningsforståelse og en veludviklet kommunikationssans, så du også formår at gøre arbejdet med data forståeligt for resten af organisationen. Det falder dig naturligt at navigere i et organisatorisk komplekst arbejdsmiljø, hvor du selvstændigt planlægger dit arbejde, og samtidig er opsøgende i sparring med dine kollegaer.

Vil du vide mere om de spændende opgaver, der venter dig?
Du er meget velkommen til at ringe til enhedschef Kenny Larsen på 20 61 40 71.

Løn- og ansættelsesforhold
Vi tilbyder konkurrencedygtige vilkår, hvor lønnen matcher dine kompetencer og præstationer.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Du vil blive ansat som AC-medarbejder eller specialkonsulent, afhængig af kvalifikationer.

Fortæl os, hvorfor du er den perfekte til jobbet
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem på mfvm.dk/job senest søndag d. 24. februar 2019

Vi forventer at holde to samtalerunder, hvor du i den ene bliver testet i at løse en opgave i relation til jobfunktionen.

Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Praktisk information

Fødevarestyrelsen, Glostrup

 
Stationsparken 31
Telefon 20614071
Beliggenhed