Underviser, Campus Viborg

Erhvervsakademi Dania (Prinsens Alle 2, Viborg)

Midtjylland
07-02-2019
Expires
28-02-2019

Vil du undervise i merkantile fag på auto-teknolog?

Kan du forklare markedsføring, organisation og kommunikation, så alle forstår det? Er du god til at arbejde i et team af engagerede og højtuddannede undervisere? Og vil du undervise unge mennesker, hvor koblingen til erhvervslivet er et vigtigt omdrejningspunkt? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en dygtig og dedikeret underviser primært inden for markedsføring, organisation og kommunikation på den praksisnære toårige videregående uddannelse til autoteknolog på Erhvervsakademi Dania i Viborg.
Du skal også gerne kunne undervise inden for andre merkantile fagområder som for eksempel forretningsudvikling og ledelse.
Som underviser vil du indgå i et team, der sammen planlægger, afvikler og evaluerer undervisningen. Det er afgørende, at du kan skabe koblingen mellem teori og praksis, så vores studerende er klædt bedst muligt på til at løse deres opgaver ude i erhvervslivet efter endt uddannelse. Du skal kunne undervise på engelsk, da mange af vores studerende er internationale.
Derudover skal du deltage i fælles forsknings- og udviklingsprojekter inden for Danias videregående uddannelser.
Vi forventer, at du kan:
• forstå og interagere med meget forskellige unge mennesker, der kræver tydelige rammer og stort engagement fra underviseren
• arbejde struktureret i en hverdag, hvor du selv i høj grad planlægger både arbejdstid og -opgaver
• reflektere over egen praksis og teamets løsninger samt aktivt spille med ift. de stigende krav om dokumentation
• finde og bruge nyere forskningsbaseret viden i undervisningen
• følge vores fireårige adjunktforløb, hvis du ikke i forvejen er lektor
• udvise fleksibilitet ift. at undervise på andre af Danias merkantile uddannelser
Kvalifikationer
Du skal:
• have en relevant videregående uddannelse, der ligger over akademi niveau
• kunne undervise på engelsk

Derudover må du meget gerne:
• have erfaring som underviser
• have viden og erfaring inden for merkantile uddannelsesområder

Vi tilbyder:
• et rigtig spændende job med mange frihedsgrader samt muligheder for både at arbejde i dybden og i bredden
• et erfarent team af stærke og professionelle undervisere, der er drevet af en dedikation for at give vores studerende kvalitet og engagement
• en arbejdsplads og undervisning på en uddannelse under løbende forandring

Ansættelse
Ansættelsen er på fuld tid og med start den 1. april 2019 eller snarest muligt derefter. Ansættelsesområdet er Dania med tjeneste på Campus Viborg på adressen: Prinsens Alle 2, 8800 Viborg.
Dania opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Dania opfordrer til, at du lader alle relevante erfaringer fremgå af din ansøgning og CV.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og den relevante faglige organisation. Det er i henhold til:
• overenskomst for akademikere i staten eller
• fællesoverenskomst mellem finansministeriet og LC/CO10 samt organisationsaftale mellem finansministeriet og Handelsskolens Lærerforening og Uddannelsesforbundet m.fl.
Løn og pension i stillingen følger gældende overenskomst. Din uddannelse og erfaring efter endt uddannelse har betydning for lønnen. Hertil kan forhandles kvalifikationstillæg.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Læs mere om uddannelserne og Erhvervsakademi Dania på eadania.dk. Har du uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte campuschef Kirsten Lund på tlf. 21551330. Spørgsmål kan også stilles via kilu@eadania.dk
Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem på http://eadania.dk/om-os/job/ledige-stillinger og gør det senest den 28. februar 2019 kl. 12.00. Ansøgninger sendt efter fristen vil ikke komme i betragtning.
Vi forventer, at 1. samtalerunde finder sted i uge 10 og 2. samtalerunde i uge 11.

Praktisk information

Erhvervsakademi Dania (Prinsens Alle 2, Viborg)

 
Prinsens Alle 2
Telefon 72291000
Beliggenhed