Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Undervisere søges til VVS-energi uddannelsen

Mercantec

Midtjylland
06-02-2019
Expires
20-02-2019

Leder du efter nye udfordringer og fantastiske kolleger? Og brænder du for at formidle din viden til andre? VVS-energispecialist uddannelsen er kommet rigtig godt fra start i Viborg, og vi søger derfor to undervisere, som vil være med til at bygge uddannelsen op og skabe en stærk identitet for eleverne. Vi søger kolleger, som brænder for VVS-faget, og som har lyst og interesse til at hjælpe unge og voksne med at få en uddannelse inden for et spændende fag i stor udvikling. Du har måske erfaring med oplæring af lærlinge, eller du har via dine fritidsinteresser fundet det interessant at arbejde med mennesker, og du har nu mod på at afprøve dine evner som underviser. Du brænder naturligvis for faget, men høj faglighed gør det ikke alene. En stor del af jobbet som underviser handler om relationer og dannelse, og det er derfor vigtigt, at du oprigtigt har lyst til at arbejde med unge mennesker. Dine kolleger på Teknologisk Videncenter skal nok hjælpe dig godt i gang i rollen som underviser, så det gør ikke noget, hvis du ikke har prøvet at undervise før. Om dig Som underviser på Teknologisk VidenCenters VVS uddannelser får du en helt unik mulighed for at opleve, hvordan dit eget faglige og personlige engagement er med til at flytte eleverne både fagligt og personligt fra ung til voksen. Du får et stærkt samarbejde med et hold dygtige og dedikerede kolleger, hvor I sammen skaber virkelighedsnær og relevant undervisning, som baserer sig på elevernes evner og lyst til at lære. Din entusiasme og energi gør dig til en rollemodel for eleverne, og du inspirerer dem til at yde deres bedste. Du er udadvendt og samarbejdsorienteret, og du er ikke bange for at afprøve nye ideer og koncepter. Rent formelt forventer vi, at du

  • har én af VVS-branchens grunduddannelser, gerne med videreuddannelse inden for energi eller et andet relevant område.
  • har en bred praktisk og teoretisk viden inden for faget og minimum 5 års relevant erhvervserfaring.
  • er villig til at efteruddanne dig både fagligt og pædagogisk
  • er fagligt og personligt velfunderet og ambitiøs og fortrolig med IT.

Interesseret? Hos os får du et udviklende og givende job med plads til faglige og teknologiske ambitioner. Vi har et bredt fagligt og tværfagligt samarbejde, og kollegialt samarbejde er et bærende element. Teknologisk VidenCenter er én af landets største udbydere af erhvervsuddannelser og efteruddannelse inden for områderne el, automation, data, industriteknik og elektronik, så der er mange muligheder for personlig og faglig udvikling. Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet. Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Mette Gaml-Sørensen eller uddannelseschef John Hansen. Ansøgningsfristen er den 20. februar 2019, og vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter. Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Beliggenhed