Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Leder til Udvikling og Erhverv

CAMPUS BORNHOLM

Bornholm
31-01-2019
Expires
14-02-2019

Leder til Udvikling og Erhverv

Campus Bornholm søger en dynamisk leder til vores nyetablerede afdeling ”Udvikling og Erhverv”. Afdelingen samler følgende funktioner: kursus- og efteruddannelse, udviklingsprojekter samt direktionssekretariat. Som vores nye leder vil du få personaleansvaret for 7 engagerede og erfarne medarbejdere. Du kommer til at indgå i skolens ledergruppe med reference til skolens direktør.   

Ledelsesopgaven består i at være overordnet tovholder på skolens strategiske indsatser, herunder ikke mindst skolens kursus- og efteruddannelse samt sikre en bestyrelses- og direktionsbetjening, der er proaktiv, rettidig og af høj kvalitet. Du skaber dine resultater i et tæt samarbejde med interne såvel som eksterne aktører. Du skal således kunne agere smidigt og skabe tillidsfulde samarbejdsrelationer både indadtil i huset og udadtil i forhold til erhvervsliv, kommunale aktører, andre uddannelsesaktører samt øvrige samarbejdspartnere.   

Det bliver din opgave at igangsætte diverse udviklingsinitiativer, herunder søge projektmidler, i henhold til skolens strategiske indsatsområder. Der vil være fokus på udviklingsprojekter på tværs af skolens uddannelser, samt udviklingsindsatser der optimerer et gensidigt frugtbart spin-off mellem skolens uddannelser.  

Vi forventer, at du: 

  • kan skabe relationer og forankre tværgående samarbejder, både internt og eksternt 
  • er en dygtig kommunikatør  
  • har erfaring med projektfinansiering og projektledelse 
  • har erfaring inden for uddannelsessektoren 
  • er innovativ og opsøgende 
  • har solidt kendskab til VEU-området 
  • er kommercielt tænkende 
  • kan arbejde selvstændigt og få noget fra hånden 
  • er visionær i forhold til styrkelsen af de bornholmske uddannelser 
  • er driftssikker og resultatorienteret 
  • har en relevant videregående uddannelse 

Vi tilbyder:  

Et spændende, udviklende og alsidigt job på en skole, der er i stadig forandring på både det pædagogiske og det organisatoriske område. Og hvor omdrejningspunktet er samarbejde på tværs både internt og eksternt for at sikre den bedst mulige undervisning og det bredest mulige uddannelsesudbud til vores elever og kursister. Arbejdspladsen ligger på Bornholm.  

Ansættelsesvilkår  

Stillingen forventes at være omfattet af chefaftale for selvejende uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets område.   

Ansøgning 

Ansøgningen skal være Campus Bornholm i hænde senest den 14. februar 2019 kl. 12.00  Ansøgning sendes via vores hjemmeside https://campusbornholm/ledige-stillinger-1 Samtaler er planlagt til at finde sted i uge 7 og 8.  

Tiltrædelse 

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. april 2019.  

Yderligere oplysninger 

Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at kontakte Ressourcechef Signe Saabye Ottosen på 6012 1803. 

FAKTA OM CAMPUS BORNHOLM

Campus Bornholm er øens største uddannelsesinstitution og rummer alle gymnasieuddannelser, en lang række erhvervsuddannelser, EUX, voksen- og efteruddannelser, Sprogcenter og målrettede kurser for virksomheder.

Uddannelserne er samlet i et fælles campusbyggeri på Minervavej i Rønne.

Vi gennemfører undervisning for ca. 1300 årselever og beskæftiger ca. 240 medarbejdere.

Bornholm har en aktiv tilflytterstrategi, og regionskommunens tilflytterguides tilbyder information, råd, vejledning og hjælp, hvis man overvejer at flytte til Bornholm. Se mere på www.flyttilbornholm.dk

 

Beliggenhed