Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Serviceminded og professionel administrativ medarbejder til UCN act2learn

University College Nordjylland

Nordjylland
31-01-2019
Expires
17-02-2019

UCN act2learn søger en serviceminded og professionel administrativ medarbejder til varetagelse af studieadministrative opgaver indenfor UCN act2learn. Den nye medarbejder bliver en del af den fælles administration i UCN act2learn, som i alt består af 12 medarbejdere.

Jobbet
Som studiesekretær skal du varetage en bred vifte af opgaver i forhold til administration af uddannelses- og kursusforløb i UCN act2learn. Særligt er du ofte den, som får den første kontakt med vores kunder og du har derfor afgørende betydning for den gode kundeoplevelse – dels gennem telefonen og dels gennem den daglige service omkring kursusforløbene. Desuden har du en central rolle i forhold til at understøtte og indgå i tæt samarbejde med vores ledelse og koordinatorer, hvor du er den, som proaktivt griber de mange administrative bolde og stræber efter altid at være på forkant med opgaverne.

Opgaverne er fortrinsvis:

  • Opgaver i forbindelse med planlægning, administration og gennemførelse af kurser- og uddannelsesforløb
  • Telefonpasning og anden kundekontakt (kontaktperson for vores kunder og andre samarbejdspartnere)
  • Administrativ ledelsesunderstøttelse af områdedirektør og koordinator
  • Administrativ sagsbehandling i det studieadministrative system (SIS)
  • Kontrakter og faktura i Navision
  • Klargøring af undervisningsmaterialer
  • Indgå i kollegiale sammenhænge med den øvrige administration i UCN act2learn
  • Indgå i diverse udviklingsarbejde på det studieadministrative område, særligt inden for digitalisering og procesoptimering
Din arbejdsadressere bliver Mylius Erichsens Vej 137, Aalborg SØ, men der må beregnes mødeaktivitet på UCN’s øvrige adresser.

Vi søger
Vi søger en studiesekretær, der har en relevant administrativ uddannelse og som har erfaring med løsning af studieadministrative opgaver (erfaring fra efter-videreuddannelsesområdet vil blive foretrukket). Herudover søger vi en studiesekretær, som brænder for at yde god kundeservice og sætter en ære i at håndtere de mange administrative opgaver, der er forbundet med gennemførelse af kurser- og uddannelsesforløb. Som personer er du udadvendt, mestrer at have mange bolde i luften på samme tid og har lyst til at bidrage til den gode kundeoplevelse. Du kan arbejde selvstændig, har et stort drive og ser det som et stort plus at bidrage til og tage ansvar for udvikling af de administrative arbejdsprocesser – både selvstændigt og i fællesskab med dine kolleger.

UCN act2learn tilbyder
Et spændende job med stor selvstændighed, hvor hverdagen er præget af mangeartede opgaver. I dagligdagen bliver du en del af et dynamisk og løsningsorienteret administrativt team bestående af erfarne og kompetente medarbejdere, som alle brænder for at løse og udvikle de administrative opgaver. Desuden vil du indgå i et tæt samspil med dine øvrige kollegaer fra act2learns faglige områder, når I sammen skal sikre succesfuld gennemførelse af act2learns kurser- og uddannelsesforløb og forløse ambitionerne om god efter- og videreuddannelse i en driftig hverdag. Da studieadministrationen i UCN act2learn er under udvikling og forandring, må du desuden være indstillet på, at dine opgaver kan forandres.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. april 2019.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK (Stat).
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2, sats 2 med mulighed for forhandling af tillæg.

Yderligere oplysninger
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 25. og 26. februar 2019.

Nærmere oplysninger kan rekvireres hos specialkonsulent med ansvar for den samlede administration i UCN act2learn Jakob Bislev på tlf.: 7269 0309 eller mail: JKB@ucnact2learn.dk eller studiesekretær Mette Frænde Andersen på tlf.: 7269 9213 eller mail: MTA@ucnact2learn.dk.

Interne og eksterne ansøgere behandles samtidig.


Professionshøjskolen UCN arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for business, pædagogik, sundhed og teknologi. Vi har ca. 9.500 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 8.000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og ca. 950 ansatte. UCN's aktiviteter er fordelt på en række adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted.

Beliggenhed