Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Elev ved Retten i Næstved

Retten i Næstved

Sydsjælland inkl. Møn
25-01-2019
Expires
15-02-2019









Retten i Næstved søger to kontorelever inden for offentlig administration



Vi tilbyder en spændende og afvekslende hverdag med et jobindhold, der giver mening. Vi har brug for elever, der har stor lyst til at lære nyt og ikke er bange for udfordringer.




Uddannelsen.


Som elev ved Retten i Næstved vil du få en alsidig uddannelse i rettens afdelinger:


- Retsafdelingen, hvor du er med til at behandle straffesager og civile sager
- Fogedretten, hvor du bl.a. er med til at behandle sager, hvor regninger ikke er betalt, og tvangsauktioner
- Skifteretten, hvor du vil komme til at behandle sager om arv, konkurs og gældssanering
- Administrationen, hvor du vil få indblik i, hvordan man driver en domstol, dvs. forhold vedr. økonomi, personale, bygningsvedligeholdelse osv.

Arbejdet indebærer, at du vil få ansvar og stor kontakt til domstolenes brugere. Du vil også i dit daglige samarbejde med jurister få indblik i den juridiske verden.



I løbet af din elevtid vil du få kontakt med mange andre elever både i dagligdagen og på årlige elevseminarer.

Uddannelsen varer som hovedregel 2 år, hvor du i et sammenhængende forløb kombinerer den praktiske oplæring hos os med skoleophold fordelt over hele perioden.



Er du fyldt 25 år, kan du eventuelt få afkortet din uddannelse, hvis du har relevant erhvervserfaring. Information herom kan du få hos handelsskolens studievejledere.



Efter din elevtid åbner uddannelsen mulighed for spændende og selvstændige arbejdsopgaver ved Danmarks Domstole og hos domstolenes samarbejdspartnere. Det kan for eksempel være i advokatbranchen, hos politiet eller i en anden offentlig myndighed.




Hvem er du ?


  • Du består EUX-Business, har en gymnasial baggrund med suppleringsfag eller en HHX med suppleringsfag. Alternativt har du en HG2-eksamen med dansk og it på niveau C.
  • Du er engageret, videbegærlig, ansvarsbevidst, loyal, serviceminded og udadvendt, og du har udpræget ordenssans.


  • Du er god til dansk retskrivning og hurtig på tastaturet.



Løn- og ansættelsesvilkår.


Vi forestiller os, at du begynder den 2. september 2019.



Din ansættelse og løn følger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer m.fl. i statens tjeneste. Lønnen udgør kr. 13.238,00 pr. måned hvis du er over 18 år og kr. 19.755,58 pr. måned hvis du er voksenelev (niveau 1. oktober 2018).



Ansøgningsfristen er den 15. februar 2019, kl. 12:00.


Vi forventer at holde samtaler ca. 3 uger efter ansøgningsfristens udløb.




Hvem er vi?


Danmarks Domstole omfatter domstolene, Domstolsstyrelsen, der har ansvaret for administration og udvikling af domstolene, samt Procesbevillingsnævnet. Danmarks Domstole har ca. 2.400 ansatte fordelt med 2.300 ansatte i domstolene, ca. 100 ansatte i Domstolsstyrelsen og 20 ansatte i Procesbevillingsnævnets sekretariat.



Da Danmarks Domstole gerne vil afspejle sammensætningen af den danske befolkning, opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Læs mere om Retten i Næstved på www.domstol.dk/naestved



Ansøgning



Send ansøgningen online via vores rekrutteringssystem på vores hjemmeside. Du vil blive guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden.

Ansøgningen bedes vedhæftet CV, eksamensbevis, dokumentation for eventuelt tidligere ansættelser samt eventuelle udtalelser og anbefalinger. Hvis materialet mangler, kan vi ikke bedømme din ansøgning, og den vil ikke blive taget i betragtning. Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karin Andersen på tlf. 99 68 52 23.


Beliggenhed