Faglig kapacitet til bygningsfredningsarbejde

Slots- og Kulturstyrelsen - afdeling Nykøbing Falster

Lolland & Falster
24-01-2019
Expires
17-02-2019

Vil du gerne arbejde med arkitektur og bygningsfredning, og har du stor viden om nyere og historisk arki-tektur? Og vil du være en del af en interessant og dynamisk arbejdsplads?

Vi søger en arkitekt, kunsthistoriker eller tilsvarende til fredningsarbejde, til understøtning af sagsbehand-lingen på de fredede bygninger samt til strategisk arbejde med arkitektur og bygningsfredning i Center for Kulturarv, der er placeret i Nykøbing Falster.

Om jobbet
Du vil blive en del af arkitektur- og bygningsfredningsområdet, som er det ene af de to fagområder i Slots- og Kulturstyrelsens Center for Kulturarv. Vi arbejder med fredning af bygninger, byggesagsbehandling på de fredede bygninger og med arkitekturpolitik, planlægning og verdensarv.

Du vil blive tilknyttet fredningsteamet og du vil komme til at understøtte hele fagområdet på det teorietiske og historiske felt. Herudover vil du komme til at arbejde med fredningsstrategi, nyfredninger, affredninger og opfølgning herpå, ligesom du vil skulle understøtte arkitekterne i deres sagsbehandling vedrørende ændringer af de fredede bygninger. På sigt kan opgaven også omfatte sparring og opgaveløsning indenfor verdensarvsområdet og det arkitekturpolitiske område.

I forbindelse med opgaveløsningen kan der i begrænset omfang påregnes rejseaktivitet i hele landet.

Om dig
Vi forventer, at du er uddannet arkitekt, kunsthistoriker eller tilsvarende med viden om Danmarks arkitektur – gerne både samtidsarkitektur, landskabsarkitektur, arkitekturhistorie og -teori. Derudover vil det være en fordel, hvis du enten har nogle års konkret erfaring med bygningsrestaurering fra fx en tegnestue og /eller erfaring med offentlig forvaltning og/eller en større teorietisk baggrund.

Der vil blive lagt vægt på, at du kan bidrage aktivt til at udvikle fredningsområdet og forstår det i en større samfundsmæssig sammenhæng. Vi forventer ligeledes, at du kan arbejde effektivt og medvirke til at udvikle styrelsens faglige niveau. Der er brug for, at du er fleksibel og klar til at tage dig af de opgaver som har højest prioritet.

Det er vigtigt, at du kan indgå i et team, hvor man både kan inspirere og blive inspireret af hinanden, samt har professionelt overblik og godt humør – også ved spidsbelastninger.

Desuden forventer vi, at du:
• er hurtig og sikker i din skriftlige fremstilling
• har evnen til at gå i dialog med forskellige typer interessenter omkring arkitektur og bygningsbevaring
• har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne
• har evnen til at etablere gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt
• trives med at arbejde både selvstændigt og sammen med andre
• er udadvendt og robust
• har kørekort til personbil

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om fastansættelse på fuld tid som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af kompetencer. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne.
Arbejdsstedet er Nykøbing Falster, hvor styrelsens opgaver vedrørende kulturarv er placeret.

Information og ansøgning
Du kan læse mere om os på www.slks.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Merete Lind Mikkelsen 33 73 33 01 / mlm@slks.dk.

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest 17. februar 2019. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Du bedes ved-hæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 8.

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om Center for Kulturarv
Center for Kulturarv arbejder med fortidsminder, arkæologi, fredning af bygninger, byggesagsbehandling og tilskud til fredede bygninger med arkitekturpolitiske initiativer og med rådgivning af kommuner om planlægning. Centret har ca. 50 medarbejdere.

Praktisk information

Slots- og Kulturstyrelsen - afdeling Nykøbing Falster

 
Fejøgade 1
Telefon 33733301
Beliggenhed