Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udadvendte sagsbehandlere med mod på en fogedstilling søges til Gældsstyrelsen i Roskilde

Skatteforvaltningen, Roskilde, Universitetsvej

Midtsjælland
11-01-2019
Expires
31-01-2019

Kan du arbejde med ordentlighed og empati på den ene side og faglighed og effektivitet på den anden? Har du engagement og ansvarsfølelse, og er du en tydelig kommunikator? Så lad os mødes og drøfte mulighederne.

Du sikrer effektiv og dialogbaseret inddrivelse først som sagsbehandler – på sigt som foged
Vi søger nu et antal kolleger, der i første omgang skal varetage sagsbehandleropgaver i vores fogedenheder i Roskilde. Samtidig med jobbet som sagsbehandler vil du i arbejdstiden blive trænet og uddannet, så du i et naturligt tempo bliver klædt på til fogedopgaven.

Din hverdag kommer til at bestå af følgende arbejdsopgaver:

  • At sikre at fordringer inddrives på et korrekt retsgrundlag
  • At foretage inddrivelsesvendt analyse af virksomhedernes regnskabsoplysninger, med henblik på vurdering af næste inddrivelsesskridt. Det er derfor vigtigt, at du kan håndtere en stor informationsmængde og træffe en beslutning om sagens videre forløb
  • At vurdere sagens videre forløb for borgere, virksomheder og selskaber, efterbehandling og opfølgning samt udgående udlægsforretninger

I fogedopgaven vil du få en bred berøringsflade, hvor de involverede parter primært er borgere, virksomheder og selskaber, men også revisorer og advokater.

Tydelig kommunikator med lyst til at lære nyt
For at komme i betragtning til en af stillingerne skal du enten være kontoruddannet eller have en professionsbachelor eller en diplom indenfor offentlig forvaltning og administration, revision eller lignende. Du kan også have erfaring fra en lignende stilling på et advokatkontor, i den finansielle sektor eller anden styrelse, hvor du har haft kundebesøg.

I opgaveløsningen har du fokus på kvalitet og ordentlighed. Du er omstillingsparat og arbejder målrettet og detaljeorienteret. Du skal navigere i forskellige regelsæt bl.a. inden for forældelse og retspleje, det er derfor vigtigt, at du har lysten og evnen til hurtigt at tilegne dig ny viden og mestrer de mest gængse IT-værktøjer.

Både som sagsbehandler, men særligt som foged, er du naturligt myndighedsudøvende samtidig med, at du er serviceminded og professionel. Du har de personlige kompetencer, som skaber en empatisk tilgang til opgaven og skyldner. Vi arbejder med mennesker, som ofte står i en økonomisk svær situation, og det er derfor vigtigt, at du formår at etablere og fastholde en konstruktiv dialog baseret på gensidig tillid og forståelse.

Autorisation som foged
For at opnå autorisation som foged skal du udover at have ovenstående baggrund bestå følgende tre fag på diplomuddannelsen: speciel inkassojura, formueret- og civilproces og foged-og konkursret.

Vi klæder dig naturligvis på til opgaverne
I forbindelse med dit opstart kommer du til at deltage i et fælles onboardingforløb for nyansatte i Gældsstyrelsen. Derudover får du en grundig undervisning i den gældende lovgivning vi arbejde med og den mere praktiske opgavevaretagelse mv.

Vi tilbyder derudover:

  • Gode arbejdsvilkår med fleksibel arbejdstilrettelæggelse
  • Opgaver med et stort ansvar
  • Et godt fagligt og socialt miljø
  • Gode udviklingsmuligheder i form af relevant uddannelse og kurser
  • En præstations- og teamorienteret kultur, hvor vi er løsningsorienterede og løfter i flok.

Informationsmøde
Hvis du har lyst til at vide mere om os og Gældsstyrelsen og de opgaver, vi arbejder med, inden du sender os en ansøgning, så er du velkommen til at deltage i vores informationsmøde:

22. januar 2019 kl.: 16:00-17:30 på Universitetsvej 2, 4000 Roskilde.

For at deltage i arrangementet er det en forudsætning, at du tilmelder dig på følgende mail: helle.antvorskov@gaeldst.dksenest 17. januar 2019. Vi sørger for at der er lidt at spise og drikke i forbindelse med arrangementet.


Ansøgning, kontakt, processen og vilkår
Vi frem til at modtage din ansøgning og CV sammen med relevante eksamensbeviser og eventuelt yderligere materiale senest 31. januar 2019.

Har du spørgsmål vedrørende:

  • Opgaver, organisationen mv. er du velkommen til at kontakte en af funktionslederne Sussi Madsen 7238 2446, Knud-Erik Hansen 2296 9292 eller Birgit Volthers 7238 6625.
  • Rekrutteringsprocessen, løn mv. er du velkommen til at kontakte Mette Bay Andersen 7237 1547


Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 8 og 9 og 2. samtaler i uge 11 2019. Bliver du udvalgt til at gå videre i processen på baggrund af din ansøgning, vil du blive bedt om at udfylde en personligheds- og færdighedstest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende AC-overenskomst, HK-overenskomst eller DTS-overenskomst. Ansættelsen sker på baggrund af relevant uddannelsesmæssig baggrund og er betinget af, at du har en tilfredsstillende straffeattest.

Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være Universitetsvej 2, 4000 Roskilde. Ansættelse pr. 1. maj 2019.

Gældsstyrelsen
’Vi hjælper borgere og virksomheder med at betale deres gæld til det offentlige’

Gældsstyrelsens mål er, at så mange som muligt betaler deres gæld. Vi samarbejder med de offentlige kreditorer om at forebygge, at ny gæld opstår. Vi arbejder med klare præstationsmål og transparens. Det gør vi, fordi vi er drevet af at inddrive mest mulig gæld til det offentlige. Vi lykkes med vores opgave, fordi Gældsstyrelsens ledere og medarbejdere har en høj grad af faglig dedikation og stor viden på deres område.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansiering af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Beliggenhed