Plan- og skemalægger

HANSENBERG

Syd- og Sønderjylland
11-01-2019
Expires
24-01-2019

Vil du være en del af et inspirerende undervisningsmiljø?
Er du udpræget teamplayer og trives i samarbejdet med kolleger?


HANSENBERG søger en erfaren og kvalitetsbevidst plan- og skemalægger, der også kan håndtere økonomi og eksamensplanlægning.

Du vil det første år primært være tilknyttet skolens tekniske gymnasium, og derefter vil du også blive tilknyttet andre af skolens uddannelser. Du refererer direkte til gymnasiets rektor, men har også et nært samarbejde med undervisere, pædagogisk koordinator og HANSENBERGs administration.

Jobbet
Skemalægning
I samarbejde med gymnasiets pædagogiske koordinator indhenter du skemapræmisser forud for hvert semester. Derudover udarbejder og foretager du løbende justeringer af grundskemaerne for både HTX og EUX. Skemalægning foregår i programmet Flex.

Lokalebooking
Du sikrer, at elever og lærere har de nødvendige lokaler til rådighed, og i samarbejde med de ansvarlige på skolens to andre adresser koordinerer du booking af gymnasiets teknologi- og teknikfagslokaler.

Eksamen
Du har ansvar for planlægning og tilrettelæggelse af alle prøver og eksaminer samt sikrer gennemførelsen af disse, herunder lokaledisponering.

Økonomi
Du bistår rektor med udarbejdelse af budget, estimater og regnskab og har overblikket over frister og leverancekrav i forbindelse med gymnasiets økonomi. Du gennemfører ompostering af timer og kontering på projekter og indkøb samt afregner rejser og kørsel for gymnasiets lærere. Arbejdet med økonomi foregår i programmet Prophix.

Din profil
Du er en god organisator, arbejder struktureret, har fokus på detaljen og kan bevare overblikket i en travl hverdag. Du er vant til at arbejde selvstændigt.

Du er tillidsvækkende og holder af den daglige kontakt med unge mennesker. Du har gode kommunikations­evner, en høj arbejdsmoral og et godt smittende humør.

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du

  • har en relevant uddannelse, fx professionsbachelor i offentlig administration eller tilsvarende, gerne med erfaring fra en uddannelsesinstitution
  • har erfaring med skemalægning
  • har erfaring med økonomistyring
  • har stor erfaring med studieadministrative systemer, gerne inden for erhvervsskoleområdet
  • kan kommunikere sikkert på dansk – både skriftligt og mundtligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på fuld tid efter gældende overenskomst mellem de forhandlingsberettigede organisationer. Der er mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen.

Tiltrædelse den 1. marts 2019 eller efter aftale.

Sådan søger du
Du søger via skolens hjemmeside www.hansenberg.dk. Send ansøgning og CV sammen med alle relevante eksamensbeviser senest torsdag den 24. januar 2019. Bemærk, at samtaler gennemføres tirsdag den 29. januar 2019.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Peter Michael Kjærgård på 2055 3658 eller pmk@hansenberg.dk.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen, uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.


HANSENBERG er en moderne erhvervsskole, som udbyder en lang række erhvervsuddannelser, EUX, 10. klasse samt forskellige studieretninger på HANSENBERG Tekniske Gymnasium. Hvert år er der flere end 3.500 elever, der vælger at uddanne sig hos os i kortere eller længere uddannelses­forløb. Vi tager ansvar for, at den enkelte elev får lærelyst og erhvervskompetence.

Som medarbejder får du mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af fællesskabet på HANSENBERG med flere end 250 kolleger på vores 3 adresser i Kolding.

HANSENBERG Tekniske Gymnasium er et gymnasium, hvor skolekulturen er præget af høj faglighed, tværfagligt samarbejde i teams og praktiske projekter i skolens eksperimentarium, XHOUSE. Læs mere på
www.hbgym.dk

Praktisk information

HANSENBERG

 
Skovvangen 28
Telefon 79320100
Beliggenhed