Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorchef til borger.dk i Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen

Storkøbenhavn
11-01-2019
Expires
31-01-2019

Vil du stå i spidsen for borger.dk som brugervenlig indgang til digital service og selvbetjening på tværs af den offentlige sektor? Vi søger en erfaren kontorchef til Kontor for borger.dk.



Borger.dk er borgernes fælles indgang til digital selvbetjening på tværs af det offentlige – med mere end 34 mio. besøg om året. I kontoret for borger.dk er vores vigtigste opgave at sikre løbende videreudvikling, vedligeholdelse og drift af borger.dk.

I kontoret bidrager vi også til at gennemføre initiativerne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Dagsordenen for de kommende år bliver bl.a. at give borgerne et samlet indblik i igangværende sager, ydelser mv. samt et mere personaliseret indhold på borger.dk.

Derudover skal kontoret arbejde med implementering af tværgående brugerrejser, så borgerne guides igennem deres møde med det offentlige i en række centrale livssituationer, som fx flytning og skilsmisse.


Kontoret har endvidere ansvaret for arbejdet med webtilgængelighed, herunder implementering, monitorering og tilsyn af webtilgængelighedsdirektivet.

Opgaverne er mange, og ambitionerne er høje. Du får nemlig en vigtig opgave med at sikre, at borger.dk også i fremtiden vil være et nemt og sikkert omdrejningspunkt for borgernes digitale kommunikation med det offentlige.

Du bliver chef for 18 dygtige medarbejdere, der hver især bidrager til arbejdet med borger.dk med forskellige fagligheder.

Om dig
Vi vil gerne have den bedste med på holdet, og derfor er det vigtigt for os, at du:
- har solid erfaring med udvikling og drift af it, herunder leverandørstyring
- har stor viden om den offentlige digitaliseringsdagsorden
- har stort overblik og høj eksekveringskraft
- har gode samarbejdsevner og formår at skabe fælles løsninger og ejerskab i et mangfoldigt
interessentlandskab
- er en dygtig personaleleder, der har fokus på medarbejdernes trivsel, performance og
kompetenceudvikling
- har solid dømmekraft, politisk tæft og erfaring med kommunikation.

Om os
I Kontor for borger.dk er vi 18 ansatte med forskellige fagligheder. Borger.dk har hver måned flere mio. besøg fra borgere, som søger information, bruger de digitale selvbetjeningsløsninger, læser Digital Post og tjekker personlige data. Det forpligter og stiller store krav til løbende at udvikle portalen, så den understøtter borgernes øgede behov for god og brugervenlig digital selvbetjening og information om det offentlige.

I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 290 ansatte, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for den enkelte dansker. Vi skaber digitale relationer mellem borgere, virksomheder og det offentlige med klare resultater. Vi sætter barren højt og har et klart fokus på din kompetence- og karriereudvikling.

Du kan læse meget mere om os på: www.digst.dk/it-loesninger/borgerdk.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Stillingen ønskes besat på åremål på overenskomstvilkår. Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte vicedirektør Marianne Sørensen på telefon 21 78 16 32 eller mar@digst.dk.

Ansøgning
Send os din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag senest torsdag d. 31. januar via statens e-rekrutteringssystem – klik på knappen ’Søg her’.

Digitaliseringsstyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi ser frem til at byde vores nye kollega velkommen d. 1. april 2019. Samtaler afholdes i uge 6 og 8.

Beliggenhed