Medarbejder til search team i sekretariatet for Tibetkommissionen

Justisministeriet

Storkøbenhavn
11-01-2019
Expires
25-01-2019

Kan du holde styr på hundrede tusindvis af elektroniske dokumenter?
Har du ekstraordinært god ordenssans, og kan du tænke ud af boksen?
Har du stærke kompetencer inden for søgestrategier og struktureret informationssøgning?

Vi tilbyder

et udfordrende job med en spændende og alsidig hverdag i et stærkt fagligt miljø, hvor kvaliteten af arbejdet er i højsæde. Du kommer til at assistere i forbindelse med indsamling af data, systematisering af data og strukturerede søgninger til brug for kommissionens undersøgelse. Hos undersøgelseskommissionen vil du få rig mulighed for at bruge din viden om og erfaring med systematisering af og struktureret informationssøgning i et meget stort elektronisk materiale i en spændende organisation. Du kommer til at indgå i et search team med to jurister og en it-konsulent.

For yderligere information om undersøgelseskommissionen og sekretariatet henvises til hjemmesiden http://www.tibetkommissionen.dk.

Vi søger

en dygtig og engageret medarbejder med stor arbejdskapacitet, høj integritet og gode evner for samarbejde. Har du stærke kompetencer inden for struktureret informationssøgning, og kunne du tænke dig at arbejde i en undersøgelseskommission, der beskæftiger sig med et område af væsentlig samfundsmæssig betydning, så har du nu muligheden for et spændende og alsidigt arbejde.

Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Arbejde med indhentelse af elektroniske data i forbindelse med kommissionens undersøgelse
  • Strukturering af det indsamlede materiale
  • Struktureret informationssøgning i materialet
  • Bearbejdning af udfundet relevant materiale

Dine kvalifikationer:
  • Du kan arbejde selvstændigt, og du er omhyggelig og systematisk, men også kreativ, nysgerrig og undersøgende i dit arbejde
  • Du har erfaring med at ”efterforske” i et stort materiale
  • Du kan skabe og fastholde struktur
  • Du mestrer almene og avancerede teknikker til informationssøgning
  • Du formår at navigere i en organisation, der har offentlighedens opmærksomhed
  • Du kan lide at arbejde i et team og bidrager positivt til samarbejdet
  • Du har en relevant uddannelse inden for fx politiet, informationsvidenskab, bibliotekskundskab, historie, jura eller tilsvarende kvalifikationer

Ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst med staten. Ansættelsesområdet er sekretariatet for Tibetkommissionen.

Sekretariatets kontorer ligger i Landgreven 4, København K.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Stillingen ønskes besat med tiltræden snarest muligt. Stillingen er tidsbegrænset 1 år.

Du kan søge

stillingerne elektronisk på http://www.justitsministeriet.dk under Karriere, og din ansøgning skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 25. januar 2019.

Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter, herunder bachelor- og kandidatbevis, og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte juridisk sekretær Harald Micklander på telefon 91338052.

Om Tibetkommissionen:

Justitsministeren har den 4. juli 2018 gennedsat Tibetkommissionen til en supplerende undersøgelse af de forhold, der er beskrevet i Tibetkommissionens kommissorium af 11. november 2015, med henblik på at redegøre for og vurdere, om der er grundlag for at ændre eller supplere de konklusioner, der fremgår af Tibetkommissionens beretning af 18. december 2017.

Tibetkommissionen har endvidere til opgave at undersøge politiets og andre statslige myndigheders håndtering af demonstrationer og andre meningstilkendegivelser i forbindelse med officielle kinesiske besøg i Danmark fra 1995 til tidspunktet for kommissionens nedsættelse.


Kommissoriet af 4. juli 2018 og kommissoriet af 11. november 2015 kan læses på www.tibetkommissionen.dk.

Praktisk information

Justisministeriet

 
Slotsholmsgade 10
Telefon 91338052
Beliggenhed