Vi søger ny kollega til Jobservice og landssupporten

Bornholms Regionskommune

Bornholm
09-01-2019
Expires
25-01-2019

Jobservice og landssupporten (den landsdækkende support til Jobnet.dk) er en del af jobcenteret i Center for Job, Uddannelse og Rekruttering, og har 32 medarbejdere i alt.

På Bornholm er indsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere slået sammen, hvilket betyder at vi arbejder med begge målgrupper.

Som sagsbehandler i Jobservice vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • gennemføre samtaler med ledige i samarbejde med A-kasser
  • give tilbud om opkvalificering til ledige efter beskæftigelseslovgivningen
  • give tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud til ledige efter beskæftigelseslovgivningen
  • støtte de ledige i deres jobsøgning og vejlede den ledige om ”det gode CV” og den gode ansøgning

Du skal derudover være indstillet på at løse arbejdsopgaver som for eksempel:

  • indgå i arbejdsgrupper til udvikling af teamet og samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • indgå som tovholder ved opkvalificeringsforløb
  • vejlede ledige om muligheden for sygedagpenge, fleksjob, førtidspension, efterløn herunder seniorjob og i den forbindelse kunne inddrage relevante kolleger i jobcenteret
  • deltage i fællesmøder med sygedagpengesagsbehandler i forbindelse med raskmeldinger/sygemeldinger

Vi forventer, at du er uddannet kommunal sagsbehandler, socialformidler eller socialrådgiver. Vi lægger vægt på at du er god til at motivere og til at sætte dig i den lediges situation, uanset om der er tale om en ledig med erfaring på akademisk niveau eller en ufaglært ledig.

Du skal kunne indgå i et team, hvor en stor del af arbejdet foregår på egen hånd, med stort eget ansvar og med en forventning om gode evner til at træffe beslutninger sammen med den ledige.

Vi foretrækker, at du har:

  • gode skriftlige og mundtlige formidlingskompetencer
  • godt kendskab til beskæftigelseslovgivningen
  • kendskab til efteruddannelsesmuligheder/uddannelsesmuligheder for voksne
  • meget godt kendskab til det lokale arbejdsmarked
  • kendskab til beskæftigelsesindsatsens IT-redskaber

I Jobservice og landssupporten er vi i alt 32 medarbejdere. Omgangstonen er fri, vores udvikling og egen læring er centrale elementer, som vi synes er nødvendige for at kunne understøtte den enkelte ledige mest muligt

Stillingen er en fuldtidsstilling og til tiltrædelse hurtigst muligt – senest 1. marts 2019.

Vi har i centeret flekstid. På grund af omfattende sæsonudsving i antallet af dagpengemodtagere er der lavet en frivillig aftale, således at det er muligt at arbejde op til 42 timer i perioden uge 42- 13 og ned til 32 timer pr. uge i perioden 14-41.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest den d. 25. januar 2019.

Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 5.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Rasmussen på 5692 3847 eller Jimmie Pedersen på 5692 3927.

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering   

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering prioriterer en rummelig og åben arbejdsplads, der giver mulighed for fleksibilitet og plads til forskelligheder.  Mangfoldighed ser centeret som en styrke, og værdsætter at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige personlighed og evner.

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering er et center, der rummer arbejdsopgaver som borgerservice, sagsbehandling, kontakt til virksomheder, beskæftigelsestilbud, projekter mm.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på http://næstestopbornholm.dk/

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Som den eneste kommune i landet har Bornholm sit eget Vækstforum og egen regional udviklingsplan, og vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På http://www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På http://www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Praktisk information

Bornholms Regionskommune

 
Telefon 56920000
Beliggenhed