Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du analytisk skarp og har flair for politiske dagsordner?

Færdselsstyrelsen

Syd- og Sønderjylland
04-01-2019
Expires
20-01-2019

Vil du være med til at sikre, at vores interessenter kan navigere brugervenligt rundt på vores hjemmeside? Kan du videreformidle teknisk, juridisk og organisatorisk stof ubesværet? Vi ønsker en medarbejder der har en forkærlighed for at udarbejde gode tekster og samtidig kan varetage rollen som styrelsens webredaktør – er det dig?

Færdselsstyrelsen er en styrelse, som arbejder med regulering af og fører tilsyn på færdsels- og bilområdet. Vi administrerer færdselslovens regler, udsteder vejledninger og bekendtgørelser, ligesom vi behandler generelle og overordnede spørgsmål vedrørende de enkelte sagsområder. Vi samarbejder tæt med en bred interessentkreds, som er i berøring med Færdselsstyrelsens myndighedsområde, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og andre myndigheder. Du har derfor evnerne og lysten til at navigere i dette krydsfelt, og du kan bruge din analytiske tilgang til at sikre en klar og tydelig formidling af problemstillinger, som de fleste danskere dagligt er i berøring med.

Du bliver en del af vores ministerbetjeningsteam, hvor dagene er præget af udfordrende og afvekslende opgaver tæt på chefgruppen. Dine opgaver kommer derfor også til at spænde vidt og indebære et tæt samarbejde med både generalister, jurister, administrative medarbejdere og teknikere, hvor vi arbejder på tværs, deler viden og støtter hinanden med respekt for hinandens fagligheder og forskelligheder.

Som medarbejder i ministerbetjeningsteamet er det vigtigt, at du tager initiativ, arbejder selvstændigt og følger opgaverne helt til dørs.

Dine væsentligste opgaver vil være:
- At koordinere, igangsætte og uddelegere webopgaver, herunder indgå som projektdeltager i et større projekt omkring re-design af styrelsen hjemmeside
- At supportere styrelsens supplerende webredaktører i opdatering af webindhold
- At bistå chefgruppen med ledelsessupport fx udarbejde præsentationer, mødeplanlægning etc.
- Processtyring og deltagelse i tværgående opgaver

Vi er særligt interesseret, hvis du:
- Hurtigt kan sætte dig ind i teknisk og juridisk stof og formår at forenkle og skabe forståelige løsninger
- Har en skarp og præcis pen
- Trives i et miljø stærkt præget af politisk fokus samt en bred vifte interessentkreds
- Er resultat-, fremdrifts- og løsningsorienteret og kan tænke helhedsorienteret uden at miste fokus på detaljen
- Har en relevant uddannelse fx relevant kommunikationsuddannelse, cand.scient.pol., cand. jur., eller lignende
- Forandringsparat, da tingene går stærkt og der kan hurtigt komme nye opgaver i løbet af dagen, som skal håndteres hurtigt og effektivt

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, dog senest 1. marts. Da stillingen er midlertidig løber den fra 1. marts til og med 31. december 2019.

Færdselsstyrelsen – hvem er vi…
I Færdselsstyrelsen er vi mange forskellige faggrupper og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister. Vi har siden 1. februar 2016 været placeret i Ribe. Færdselsstyrelsen er en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som er en styrelse under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der har ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, vej og luftfart, og hvor kerneopgaverne er tilsyn og regeldannelse. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen beskæftiger omkring 500 ansatte.

Færdselsstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Du kan læse mere om Færdselsstyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på www.fstyr.dk og www.tbst.dk.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om hos kontorchef Jesper Høgh Bach på telefon 41 87 18 18.

Ansøgning
Hvis du synes ovenstående opgaver lyder interessante, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Send os dit CV, ansøgning og eksamenspapir via Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen elektroniske ansøgningsportal på www.tbst.dk senest søndag den 20. januar 2019.

Der kan blive anvendt test i rekrutteringsforløbet.
Da vi afholder ansættelsessamtaler løbende, opfordrer vi til, at du søger hurtigst muligt.

Beliggenhed