Vi søger pædagog til Bofællesskabet Gartnerparken.

Bornholms Regionskommune

Bornholm
03-01-2019
Expires
23-01-2019

Gartnerparken er et kommunalt døgntilbud for voksne med varig fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. Gartnerparken består af 32 boliger fordelt i 4 huse. Alle beboere bor i egne 2 værelses lejligheder med tilknyttede fælles arealer under lov om almen boligbyggeri. Vores primære opgave er, at yde støtte og vejledning i eget hjem under servicelovens § 85.

Ydelsen tager udgangspunkt i boernes handleplan. Kommunens mål for området er, at støtte den enkelte beboer med at lykkedes i eget liv på egne præmisser.

Stillingen er på 30 timer, hvor du er tilknyttet en beboer med Autisme spektrum forstyrrelse.  Dette bevirker at du skal kunne arbejde alene, struktureret, være forudsigelig samt være tydelig i både kropsprog og handlinger. Du vil indgå i et team på 2 der samarbejder tæt omkring beboerne. Herudover forventer vi, at du indgår som kollega og sparringspartner i forhold til det øvrige personale på botilbuddet.

Vagterne er skiftende dag og aften, samt hver 3 weekend.

Vi søger en ny kollega der har følgende kvalifikationer og kompetencer:

Faglige kvalifikationer

  • Erfaring i at arbejde med mennesker med autisme spektrum forstyrrelser.
  • Tydelig i din verbale og kropslige kontakt.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • God formidler både skriftligt og mundligt
  • Erfaring med at udarbejde handleplaner
  • Kendskab til ICF

Personlige kompetencer

  • Trives med at arbejde alene.
  • Loyal overfor vedtagne strukturer og arbejdsmetoder, men er også reflekterende overfor samme.
  • Kunne planlægge og udføre selvstændigt arbejde
  • Respekt omkring det at arbejde i beboernes eget hjem
  • Være medvirkende til at opretholde et godt arbejdsmiljø
  • Kunne håndtere pressede situationer
  • Ansvarsbevidst
  • Omstillingsparat/ fleksibel
  • Omsorgsfuld/empatisk
  • Stabil
  • Tålmodig

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.

Der kræves kørekort.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest den 23. januar 2019

Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 5 - 2019

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lonnie Beijer Hald 30181936

 

Bornholms Regionskommune 

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Som den eneste kommune i landet har Bornholm sit eget Vækstforum og egen regional udviklingsplan, og vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på http://www.flyttilbornholm.dk/

Praktisk information

Bornholms Regionskommune

 
Ullasvej 23
Telefon 56920000
Beliggenhed