Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Undervisere til H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby

TEC Lyngby

Storkøbenhavn
18-12-2018
Expires
14-01-2019

H.C. Ørsted Gymnasiet på TEC – Technical Education Copenhagen er et af Danmarks største gymnasier med omkring 1400 elever på vores afdelinger i henholdsvis Ballerup, Frederiksberg og Lyngby. Vi har høj faglighed, moderne laboratorier, værksteder og et levende og aktivt skolemiljø. Vi tilbyder autentisk og anvendelsesorienteret undervisning til elever, der ønsker et bredt dannende fundament med særlig fokus på naturvidenskab og teknologi.

H.C. Ørsted Gymnasiet søger medarbejdere til et antal stillinger i fagene matematik, fysik, programmering og teknologi til ansættelse 1. marts 2019. Vi er interesserede i at høre fra såvel erfarne som nyuddannede lærere med eller uden pædagogikum.

Opgaver
Som lærer på vores gymnasium bliver der stillet store krav til dig. Vi er en udviklingsorienteret skole med fokus på innovative undervisningsformer, så vores elever sikres den højest muligt kvalitet i deres uddannelse.

Du skal have lyst og evne til:

  • at arbejde med nysgerrige engagede og ambitiøse unge
  • at formidle din faglighed
  • at samarbejde på tværs af fag og afdelinger
  • at være fleksibel i din varetagelse af opgaver
  • at være medskaber af et dynamisk og motiverende skolemiljø.

Vi fremmer læringen ved konstant at udvikle kombinationen af det teoretiske med det praktiske. Undervisningen er projektorienteret og foregår i moderne og tidssvarende lokaler, laboratorier og værksteder. Vi samarbejder både med eksterne virksomheder og uddannelsesinstitutioner i ind- og udland.

Du indgår i et engageret team af kreative og fagligt kompetente kolleger, der leverer undervisning af høj kvalitet og skaber et dynamisk, innovativt og dannende læringsmiljø.

Vi brænder for, at vores elever flytter sig fagligt mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet.

Profil
Vi forventer, at du:
  • har en kandidatgrad, der giver undervisningskompetence til et eller flere af fagene på HTX
  • har forståelse for og motiveres af at arbejde med vores udfordrende, sjove og givende elever
  • med overblik, tålmodighed, initiativ og godt humør kan bidrage positivt til vores elevers lyst til at lære.


Vi tilbyder

På H.C. Ørsted Gymnasiet tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.

Med mindre særlige forhold gør sig gældende, vil du skulle gennemføre pædagogikum inden for de første år af ansættelsen. Ansættelse er betinget af, at du består pædagogikum.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten, med mulighed for forhandling af tillæg i henhold til vores lønpolitik.

Ansættelse snarest muligt.

Du ansættes på TEC med tjenestested på gymnasiet i Lyngby.

Yderligere oplysning om stillingerne kan indhentes hos Rektor Christine Lehn-Schiøler, 2545 3711.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse i denne stilling vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne,

Ansøgning
Send ansøgning, cv, detaljerede eksamensbeviser og relevante bilag via ansøgerlinket i stillingsannoncen.

Ansøgningsfrist den 14. januar 2019.

Samtaler forventes afholdt i uge 4.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

Du kan læse mere om H.C. Ørsted Gymnasiet og TEC på www.tec.dk.

Beliggenhed