Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Karrierevejleder til ZBC i Næstved

ZBC

Sydsjælland inkl. Møn
12-12-2018
Expires
15-01-2019

 

I ZBC kursus og vejledning arbejder vi bl.a. med karrierevejledning af voksne.  Vi hjælper voksne med at finde den rette karrierevej, som både kan handle om brancheretning og kvalificering/ uddannelsesretning.

Brænder du for at arbejde med karrierevejledning og har du indgående kendskab til arbejdsmarkedet og de uddannelser/ kurser der knytter sig til de forskellige jobbrancher, så er du måske vores nye medarbejder.  

Vi forventer, at du har:

  • Erfaring i at arbejde med karrierevejledning.
  • Er uddannet karrierevejledning eller har tilsvarende kompetencer.
  • Har et bredt kendskab til arbejdsmarkedet og de kvalifikationsbehov der stilles til de forskellige brancher.
  • Har et bredt kendskab til uddannelsessystemet og kan vejlede inden for de forskellige uddannelsesretninger.

Personlige kompetencer:

  • Du skal have lyst til at yde karrierevejledning og brænde for at gøre en forskel i dit møde med deltagerne.
  • Du skal have empatiske evner, være udadvendt og kunne varetage selvstændige opgaver.
  • Du skal være i stand til at udfordre den karriere søgendes selvopfattelse og selvforståelse på en konstruktiv måde.

Derudover skal du være team-player, og have lyst til at udvikle og arbejde tæt sammen med både interne kollegaer og eksterne samarbejdspartnere, og du skal kunne italesætte problemstillinger på en konstruktiv og respektfuld måde.

 

Har du lyst til og mod på dette, kan vi tilbyde

Et job, hvor du i samarbejde med dine kollegaer løbende udvikler og kvalificerer den karrierevejledning, vi praktiserer, og et job på en arbejdsplads, der er præget af, at deltagerne er i centrum, og hvor vi er til for dem.

Vi kan tilbyde et samarbejde med engagerede kollegaer, der er villig til at gå den ekstra mil for at få en plan til at lykkedes, i et afslappet miljø med smilende og imødekommende kolleger, hvor engagementet er en selvfølge.

 

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen, der er på fuldtid pr.  1. februar 2019 eller snarest derefter, sker på tjenestemandslignende vilkår i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansættelsesområdet er ZBC, og tjenestestedet er som udgangspunkt i Næstved, men du skal forvente at skulle dække flere af ZBC's afdelinger.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med ansættelsen.

 

Ansøgning

Ansøgningsfristen er søndag den 15. januar 2019. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Beslutning om ansættelse træffes først efter ansøgningsfristens udløb.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger ved besættelsen af stillingerne alene vægt på kvalifikationer og kompetencer

 

Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Annette Farnov, kursuschef på tlf. 2519 2864, eller på mail afar@zbc.dk

 

Hvem er vi?
ZBC har cirka 7.000 årselever, over 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 8 byer på Sjælland. Vi udbyder mere en 30 forskellige erhvervsuddannelser og tilbyder også efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den individuelle elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

Vi er en stor skole, og det er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

Fælles for os på ZBC er, at vi på forskellig vis og med høj faglighed, arbejder med mennesker, uddannelse og efteruddannelse.

ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.

Beliggenhed