Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Praktikinstruktør til Teknologisk VidenCenter - automatik og elektriker

Mercantec

Midtjylland
10-12-2018
Expires
13-01-2019

Har du en bred faglig viden inden for blandt andet automatik og el. Og har du lyst til at formidle din viden til Mercantecs dygtige elever?

Teknologisk VidenCenter søger en praktikinstruktør, som vil være med til at sikre, at vores elever på automatik- og elektrikeruddannelserne får en uddannelse på et højt fagligt niveau med mulighed for at tilegne sig de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger.

Det er vores mål at eleverne i praktikcenteret har gode muligheder for at arbejde med faglige problemstillinger og udfordringer for eksempel ved at løse opgaver for foreninger, organisationer og virksomheder. Eleverne skal have en hverdag præget af meningsfyldte opgaver, hvor fællesskabet giver plads til den enkeltes udvikling.

Ud over dit arbejde med eleverne på automatik- og elektrikeruddannelserne, skal du også være kontaktperson for de få elever, som vi har i praktikcenteret på elektronikfagtekniker-uddannelsen og på VVS-energispecialist. Du vil fortrinsvis skulle støtte og vejlede disse elever på ikke-faglige områder, da de får opgaver og faglig sparring fra deres undervisere.

Vores elever gennemfører deres uddannelse gennem fleksible uddannelsesaftaler i virksomheder og i praktikcentret, og det er vores klare mål, at alle elever skal opleve at få en kortere eller længere praktikaftale i en virksomhed. Du understøtter dette ved aktivt at opsøge virksomheder og indgå i dialog med dem om oprettelse af praktikpladser til vores elever på tværs af uddannelsesretninger.


Hvem er du
Du er uddannet elinstallatør, automatiktekniker eller elektriker, og din brede erhvervserfaring gør dig i stand til at udfordre elever på begge uddannelser. Vi har både fokus på faglig uddannelse og almen dannelse, og det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med oplæring af lærlinge eller har anden erfaring med at arbejde med unge mennesker.

Du brænder for dit fag, og du har evne og vilje til at formidle dit faglige engagement til eleverne. Du er grundlæggende en teamspiller, men du evner naturligvis også at arbejde selvstændigt og at bevare overblikket. Din pædagogiske tilgang gør, at du kan møde eleverne, dér hvor de er.
Du bliver rollemodel for vores elever, og det er derfor vigtigt, at du er bevidst om både høj faglig standard og personlig integritet.


Praktikcenteret har mange samarbejdspartnere både internt og eksternt, og som praktikinstruktør får du en meget stor berøringsflade. Det er derfor vigtigt, at du har lyst og evne til at skabe og vedligeholde skolens store netværk, så du derigennem kan være med til at skaffe praktikpladser til så mange elever som muligt.

Yderligere oplysninger og ansøgning
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen og mulighederne i Teknologisk VidenCenter, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Kim Guldholt eller uddannelsesleder Mette Elisabeth Gaml-Sørensen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og Håndværkere. Tiltrædelse snarest muligt efter aftale.

Det primære arbejdssted er i Viborg. I forbindelse med det praktikpladsopsøgende arbejde, vil der forventeligt være en del kørsel. Denne kørsel foregår i egen bil og afregnes efter gældende regler.

Din ansøgning, CV og relevante uddannelsespapirer skal sendes via linket ”Søg stillingen”. Ansøgningsfristen er den 13. januar 2019, og vi afholder samtaler 21. januar 2019.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Beliggenhed