Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 undervisere til Ergoterapeutuddannelsen i Odense

UCL Niels Bohrs Allé

Fyn
Oprettet:
17-04-2019
Udløber:
01-06-2019

Ergoterapeutuddannelsen i Odense, University College Lillebælt søger 2 undervisere - en fast stilling pr. 1. august 2019, samt en underviser til et vikariat pr. 1. august 2019 til den 30. juni 2020.

Vil du være med til at uddanne Ergoterapeuter, der tænker ud af boksen og er interesseret i sundhed og i at muliggøre aktivitet for mennesker?

Vi kan tilbyde ansættelse i et højt fagligt og engageret undervisningsmiljø, med en organisering i teams. Vi har en høj grad af faglig og pædagogisk videndeling og vægter kontakten til de studerende meget højt.

Pædagogisk har vi opgavebaseret læring, læring i Living Laboratoriet og Sanserum samt anvendelse af IT i undervisningen. Vi prioriterer god introduktion til stillingerne og et tæt samarbejde med andre undervisere og ledelsen. Der er gode muligheder for faglig, pædagogisk og personlig udvikling i samspil med studerende og kolleger.

Dine kvalifikationer - vi søger undervisere, der:

  • Er uddannet ergoterapeut
  • Har afsluttet en relevant kandidat-/masteruddannelse/Ph.d.
  • Kan undervise på grunduddannelsesniveau herunder tværgående undervisningsforløb og i efter- og videreuddannelsen
  • Kan arbejde selvstændigt og sammen med andre, være i proces og er resultatorienteret
  • Kan indgå i såvel monofaglige som tværfaglige samarbejdsrelationer
  • Kan indgå i opgaveløsninger på tværs af University College Lillebælt
  • Har interesse for udvikling af undervisning generelt, tænke innovativt og gøre brug af IT i undervisningen, og indgå i udviklings arbejder
  • Kan varetage vejledningsopgaver og prøver på flere niveauer
  • Kan evt. undervise på engelsk (mulighed for kompetenceudvikling)
  • Har lyst og interesse for det pædagogiske og faglige arbejde sammen med studerende og kolleger

Særlige undervisningsområder

Du skal blandt andet undervise i generel ergoterapi på flere niveauer, børn og voksne med funktionsnedsættelser, videnskabsteori/forskningsmetodologi og undervisning i vores professionslaboratorier.

Der vil desuden være undervisning på de tværfaglige moduler og på vores internationale tilbud på engelsk.

Til vikariatet skal du kunne undervise i ergoterapi og psykiatriske problemstillinger.

Ansættelsesvilkår

Begge stillinger er på 37 timer i gennemsnit pr. uge og med ansættelse den 1. august 2019.

I vikariatet vil din ansættelse være indtil den 30. juni 2020, og der vil ikke være mulighed for lektorkvalifikation.

Du vil blive ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet, Lærernes Centralorganisation (LC) og Centralorganisationen af 2010 (CO10) samt Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved professionshøjskoler, erhvervsakademier og Danmarks Medie og Journalisthøjskole.

Stillingerne er omfattet af principperne om Ny Løn.

Ansøgere med en anden uddannelse/baggrund, ansættes efter den pågældende overenskomst eller organisationsaftale.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb jf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved professionshøjskoler, erhvervsakademier og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Hvis du er lektorbedømt i henhold til Professionshøjskolernes stillingsstruktur, sker ansættelsen som lektor.

Vil du vide mere?

Oplysninger kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder Kirsten Sørensen på mobil: 51 15 76 23 eller mail: kiso@ucl.dk

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i onsdag den 12.6 og onsdag den 19.6

Du kan læse mere om Ergoterapeutuddannelsen i Odense og University College Lillebælt på www.ucl.dk.

Ansøgning

Send din ansøgning via vores hjemmeside - https://www.ucl.dk/om-os#ledige+stillinger - senest den. 1. juni 2019. 

 

Om UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

1. august 2018 fusionerede Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Den nye institution udbyder 41 erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt en lang række efteruddannelser pa° akademi- og diplomniveau. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har omkring 11.000 fuldtidsstuderende og 1.000 medarbejdere. Vi har campusser i Odense, Vejle, Svendborg og Jelling.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole omfatter erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt akademi- og diplomuddannelser inden for sundhed, teknologi og byggeri, business, pædagogik og sociale fag.

Praktisk information
Oprettet:
17-04-2019
Udløber:
01-06-2019
Kviknummer:
LJA-72628339
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Undervisning og pædagogik,
Forskning og udvikling
Beliggenhed