Menu

Pædagogisk koordinator til FGU

S/I FGU-institutionen i Holstebro m.fl.

Vestjylland
Oprettet:
13-03-2019
Udløber:
25-03-2019

Har du mod, erfaring med pædagogik og udvikling af uddannelsestilbud samt et hjerte, der banker for de unge?

FGU Holstebro, Lemvig, Skive og Struer søger en pædagogisk koordinator til at støtte skolens pædagogiske ledere og medarbejdere med udvikling og implementeringen af afklaringsforløb, basisforløb samt de 3 spor.

Vi søger en dygtig og selvstændig koordinator, der kan arbejde dedikeret med opgaven og samtidig bidrage til udviklingen af den nye skoleform. Du refererer til uddannelseschefen for FGU Holstebro, Lemvig, Skive og Struer.

Den 1. august skal vi stå klar til at modtage både nuværende og kommende elever på vores 4 adresser. Dette betyder, at stillingen har to tidsfaser:

1. maj 2019 – 31. juli 2019:

Dine primære arbejdsopgaver bliver: 

  • Ansvarlig for udvikling af afklaringsforløb samt basisforløb
  • Ansvarlig for udvikling af det faglige tema ”Omsorg og sundhed”
  • Tovholder i forhold til udviklingen af indhold på flere af FGU- skolens spor
  • Kontakt til samarbejdspartnere, herunder den kommunale ungeindsats, virksomheder og skoler
  • Sparringspartner til skolens daglige ledelse

1. august 2019 -

Vi forventer, at du kan være ansvarlig for udvikling af fagtemaer, forløbsplaner, progressions- og feedbackværktøjer, så der sikres en ensartethed på skolens 4 adresser. Derudover er opbygning af et konstruktivt samarbejde med skolens interessenter en vigtig opgave.

Inden vi kan byde de første elever velkomne, ligger der en række opgaver og processer, der skal analyseres og udføres. Vi skal fusionere medarbejdere fra 6 forskellige skoler, og dermed også skabe en ny fælles kultur og en ny professionsidentitet. I den proces er det afgørende, at alle medarbejdere bliver involverede i tilblivelsen af indholdet i de 3 spor. Du skal sammen med interimledelsen gå forrest, motivere og engagere skolens medarbejdere og sikre, at vi bliver en attraktiv arbejdsplads.

Eleverne på FGU. Det er afgørende, at du kan lide unge mennesker med alt, hvad dette indebærer. Du skal være dygtig til at skabe relationer, og din tilgang til både elever og kollegaer skal være anerkendende og nysgerrig. Vi lykkes, når vi laver en skole for vores elever, der hviler på den grundlæggende antagelse, at alle har et talent, det handler bare om at bringe det i spil.

Vi søger en person, der har: 

  • Erfaring med unge i målgruppen
  • Relevant uddannelse, f.eks. Erhvervspædagogisk diplomuddannelse
  • Erfaring med implementering af reformer, udvikling af fag og nye tiltag fra underviserbranchen
  • Erfaring med pædagogisk og didaktisk arbejde, undervisererfaring en fordel
  • Mod til at gå forrest og afprøve idéer undervejs, kombineret med evnen til at motivere og inspirere
  • Gode kommunikationsevner både i skrift og tale og arbejder målrettet
  • Overblik og holder hovedet koldt og hjertet varmt

Arbejdssted

Arbejdssted bliver primært på institutionen i Holstebro. Der må dog forventes arbejdsdage på skolen øvrige adresser.

Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2019 eller snarest herefter. Løn, ansættelsesforhold og pensionsordning i henhold til gældende overenskomst. Alle interesserede uanset alder, race, religion og/eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Såfremt ovenstående har vagt din interesse bedes du fremsende en ansøgning med CV samt bilag stilet til skolens leder Charlotte Tipsmark på mail til charlotte.tipsmark@holstebro.dk senest mandag den 25. Marts kl. 12.00. Der gennemføres samtaler den 27. marts.

I foråret 2018 vedtog Folketinget FGU-lovpakken og med reformen oprettedes den Forberedende Grunduddannelse (FGU) som hovedvejen for unge op til 25 år, der har brug for et samlet uddannelsestilbud efter grundskolen for at blive klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller beskæftigelse.

FGU-institutionerne er nu etableret og med medarbejderne fra VUC-centrene, produktionsskolerne, ungdomsskolen samt anden aktør skal der udvikles en ny fælles profession og et fagligt felt. I august 2019 slår FGU Holstebro, Lemvig, Skive og Struer dørene op for de første elever. Eleverne starter på enten Almengrunduddannelsen (AGU), Produktionsgrunduddannelsen (PGU) eller Erhvervsgrunduddannelsen (EGU). Yderligere oplysninger om FGU fås på www.uvm.dk/fgu

Gem i min profil
Kontakt

S/I FGU-institutionen i Holstebro m.fl.

Charlotte Tipsmark
Kirkestræde 11
Telefon: 40414351
Praktisk information
Oprettet:
13-03-2019
Udløber:
25-03-2019
Kviknummer:
LJA-71530762
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Undervisning og pædagogik
Beliggenhed