Menu

Underviser til Grundskoleenhed

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier

Vestjylland
Oprettet:
13-05-2019
Udløber:
28-05-2019

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
søger en underviser til vores Grundskoleenhed. Grundskoleenheden er en selvstændig afdeling, som koordinerer, udvikler og afholder en stor del af skolens samarbejde med og tilbud til grundskolerne.

Grundskoleenhedens mål er gennem målrettede og kvalitetsprægede undervisningstilbud og projektforløb  at øge elevernes, lærernes, ledernes, vejledernes og forældrenes kendskab til Herningsholm i almindelighed og erhvervsuddannelserne i særdeleshed, samt inspirere flere elever fra grundskolerne i lokalområdet til at overveje at tage en erhvervsuddannelse med alle de karriere- og videreuddannelsesmuligheder, det giver.

Arbejdsområder og jobindhold
•    Udvikle og gennemføre valgfaget ”håndværk og design” på folkeskoler i Herning og Ikast Brande kommuner
•    Udvikle og gennemføre såvel mobile aktiviteter ude på grundskolerne som interne aktiviteter
•    Deltage i udviklingen og gennemførelsen af STEMpiger-aktiviteter (forløb baseret på Science, Technology, Engineering og Math) fra 0.-10. klasse
•    Medvirke i gennemførelsen af Skills-Stafetten og Skills - Erhvervsuddannelsernes dag
•    Medvirke i eventtilbud f.eks. science camps, sommerskoler, entreprenante forløb med virksomheder, forældre og elevarrangementer mv.
•    Indgå som lærer i grundfagsundervisningen på GF1 og GF2.

Personlige kompetencer
•    Du har forståelse for og kendskab til målgruppen på både erhvervsuddannelserne og grundskolerne
•    Du er uddannet inden for en af de tekniske erhvervsuddannelser f.eks. murer, tømrer eller smed
•    Du er ligeledes uddannet folkeskolelærer eller meritlærer
•    Du har undervisningserfaring fra en folkeskole eller erhvervsuddannelse - gerne i faget håndværk og design
•    Du skal være relationel stærk og samarbejdsorienteret
•    Du skal være inspirerende, nytænkende og kreativ i en pædagogisk relation til målgruppen

Du skal brænde for arbejdet med den unge målgruppe, og herigennem koble erhvervsskolens fagligheder med grundskolens, og have lyst til at arbejde i et dynamisk og energisk miljø, hvor der er fuld fart på, og hvor der kræves en stor del selvstændighed i udførelsen af arbejdsopgaverne.
For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du har den rette personlighed og evner at udvise ægte engagement i jobbet. Du vil blive del af en velfungerende enhed, der udfører Grundskoleenhedens arbejde.

Om Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Vi er en uddannelsesinstitution med 430 ansatte og ca. 2600 årselever med adresser i Herning, Ikast og Hammerum. Vi udbyder 32 forskellige gymnasie- og erhvervsuddannelser, og er en vigtig spiller på uddannelsesområdet i Midtjylland. Vi har kompetencer og ressourcer, som sikrer, at uddannelsestilbuddene er blandt landets bedste. Vi kombinerer høj kvalitet i undervisningen med tillid og respekt for elever og ansatte.

Yderligere oplysninger om stillingen
Er du interesseret i at høre mere om stillingens indhold, så kontakt leder af Grundskoleenheden Trine Kiærbye Jensen på tlf. nr.: 2542 4509.

Tiltrædelse, løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse snarest muligt dog senest 1. august 2019.  
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Der er en attraktiv pensionsordning. Ansættelsen er på fuld tid.

Elektronisk ansøgning
For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning samt relevant dokumentation for dine kompetencer og tidligere ansættelser sendes via knappen "søg jobbet". Skulle der opstå problemer, kontakt venligst Heidi Bentzen på tlf. 7213 4552.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 28 maj kl. 9.00
Vi vurderer og indkalder ansøgerne løbende.
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Gem i min profil
Kontakt

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier

 
Lillelundvej 21
Telefon: 72134500
Praktisk information
Oprettet:
13-05-2019
Udløber:
28-05-2019
Kviknummer:
LJA-73334912
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Undervisning og pædagogik,
Forskning og udvikling
Beliggenhed