Menu

Lagerchef

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Storkøbenhavn
Oprettet:
03-06-2019
Udløber:
17-06-2019

Vil du være med til at skabe en ny logistikafdeling i verdensklasse?

Banedanmark er ved at ansætte i et nyt lager og logistik program, hvor den fremtidige logistikforretning skal afvikles. I den forbindelse opretter Banedanmark nu en implementeringsenhed, hvor der blandt andet skal effektiviseres på den nuværende lagerdrift. Målet er at sikre den korrekte mængde af dele og komponenter altid er på lager, og kan leveres i rette tid og herigennem indfri Banedanmarks strategiske mål omkring ”mere og bedre jernbane for pengene”.



Du bliver centralt placeret i den stærke indkøbsafdeling, hvor der bliver indkøbt og styret logistik til Danmarks største bygherre.



Det er vores ambition at opbygge en helt ny og professionel sektion der arbejder med lager og logistik på et højt fagligt plan. Der vil være stor mulighed for at præge og udvikle egne opgaver i et positivt og uformelt miljø med høje ambitioner.



Dit arbejdssted vil primært være vores nye moderne domicil i København V, men du må forvente rejsedage i større omfang i forbindelse med udvikling af lagerdriften, særligt i den første tid.



Kan du planlægge, har du overblik og lager indsigt?

Du vil i din rolle som ”Lagerchef” få ansvaret for at tilpasse alle Banedanmarks lagre til de rette beholdninger gennem programmet og en direkte kontakt til. Du skal fx aftale service levels, tilpasse beholdningerne, optimere og udvikle nye processer mv. Efterfølgende skal det hele eksekveres på alle lagermatriklerne i Banedanmarks portefølje.



Du vil både skulle planlægge på kontoret, men også eksekvere på lagergulvet med hjælp fra kollegaer. Der vil blive stillet store forventninger, da programmet har stor bevågenhed fra topledelsen. Her vil du blive det centrale bindeled fra program og planlægning til drift og udførelse.



Du ved hvordan man ligger en plan, sætter folk i gang og leverer resultaterne der forventes.



Serviceminded administrativ medarbejder med logistik og/eller lager erfaring

Du har måske en relevant administrativ uddannelse og baggrund, men det er ikke det primære. Det centrale er at du demonstrere og dokumentere en solid erfaring med lagerdrift og

personalehåndtering.



Du har helt sikkert tidligere arbejdet med transport, distribution og lager. Du har sikkert også arbejdet med LEAN, Six Sigma og er nok også certificeret. Du har stor erfaring med hvordan man arbejder med løbende forbedringer og optimeringer.



Du har en behagelig omgangstone og forstår at formulere dig stærkt i tale og på skrift. Dine it-kundskaber er gode, og du har et solidt kendskab til MS Office pakken – især Excel. Kendskab til SAP er en fordel, men ikke et krav.



Du har overblik og trives med mange bolde i luften på én gang. Det er vigtigt, at du er udadvendt, initiativrig og formår at tage et selvstændigt ansvar. Du formår at være positiv og åben i din kommunikation, da du samarbejder med mange forskellige mennesker med vidt forskellige faglige baggrunde.



Løn

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem

Finansministeriet og HK/Stat, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved

Banedanmark. Stillingen er placeret mellem løngruppe 3, sats 1, Hovedstad, hvor basislønnen pt. udgør kr. 27.052,58 månedligt og løngruppe 3, sats 2, Hovedstad, hvor basislønnen pt. udgør kr. 28.557,50. Hertil kommer pension. Der er mulighed for at forhandle tillæg.



Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt Programchef Kristian Kiørboe. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtale løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” nedenfor og følger instruktionerne.

Gem i min profil
Kontakt

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

 
Amerika Plads 15
Telefon:
Praktisk information
Oprettet:
03-06-2019
Udløber:
17-06-2019
Kviknummer:
LJA-73831186
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Transport og logistik
Beliggenhed