Menu

Laboratorieassistent, gerne studerende, til Mol-X-Lab ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

Østjylland
Oprettet:
05-04-2019
Udløber:
22-04-2019

Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, søger en laboratorieassistent til at bistå drift af undervisning i instituttets undervisningslaboratorier. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne vil primært omfatte

  • Selvstændig lagerføring (bestilling og opfyldning) af laboratorieforbrugsvarer i molekylærbiologiske undervisningslaboratorier og den tilknyttede celledyrkningsfacilitet
  • Hjælpefunktioner ifm kemikalieaffaldshåndtering
  • Løbende vedligehold af apparatur i undervisningslaboratorierne samt klargøring til undervisning
  • Koordinering med vaskeri og varetagelse af afsending/udpakning ved kittelvask
  • Løbende vedligehold af høj laboratoriestandard i undervisningslaboratorierne

Arbejdstid
Arbejdstiden vil være varierende, men under 8 timer/uge. Som del af et team, er der stor fleksibilitet i forhold til tidsmæssig placering af arbejdstiden.

Arbejdssted
Det primære arbejdssted vil være i Institut for Molekylærbiologi og Genetiks undervisningslaboratorier (Mol-X-Lab), på C.F.Møllers Allé 4, 8000 Aarhus C.

Kvalifikationer
Det vil være en klar fordel at have et indgående kendskab til øvelsesundervisningen på bacheloruddannelserne ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, f.eks. gennem egne erfaringer som studerende ved instituttet. Dette i forhold til selvstændigt at kunne vurdere behovet for laboratorieforbrugsvarer tilknyttet alle eksperimentelle undervisningsaktiviteter i almindelige (klassificerbare) laboratorier og i cellelaboratorier, men også i forhold til vedligehold og klargøring af relevant øvelsesapparatur til forskellige undervisningsaktiviteter.

Kendskab til kemikalieaffaldssortering i henhold til de gældende retningslinjer på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, vil også blive betragtet som en fordel.

Det er afgørende, at kandidaten er ansvarsbevidst, hjælpsom og arbejder selvstændigt med sine opgaver.

Start
Snarest muligt.

Spørgsmål
Eventuelle spørgsmål kan rettes til leder af Mol-X-Lab ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Magdalena Pyrz på mp@mbg.au.dk eller telefon 30347836.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist:
22. april 2019

 

Gem i min profil
Kontakt

Aarhus Universitet

 
Gustav Wieds Vej 10
Telefon: -
Praktisk information
Oprettet:
05-04-2019
Udløber:
22-04-2019
Kviknummer:
LJA-72263081
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområder:
Sundhed
Beliggenhed