Menu

Regnskabsmedarbejder med stort drive og talent for procesoptimering

Danmarks Tekniske Universitet

Storkøbenhavn
Oprettet:
12-06-2019
Udløber:
26-06-2019

Har du erfaring og stærke kompetencer inden for kreditorbogholderi samt kontrol af indkøb og rejser? Og har du særligt blik for optimering og digitalisering af regnskabsprocesser? Er du en teamplayer med drive og ser du værdien af sparring og videndeling samt glade kunder og kollegaer?

Så er du måske vores nye regnskabsmedarbejder i Team Kreditor og Bogføring.

Vi søger en medarbejder til teamet, som i dag består af 23 dygtige regnskabsmedarbejdere. Medarbejderne i Team Kreditor og Bogføring udfører de daglige kontrol- og bogføringsopgaver ift. rejser og indkøb på hele universitetet. Dette sker i tæt samarbejde med DTU's institutter og de øvrige medarbejdere i Afdelingen for Økonomi og Regnskab (AØR).

Support i tæt dialog med DTU's institutter og økonomisektioner
Med reference til teamlederen for Team Kreditor og Bogføring, skal du blandt andet arbejde med servicering og rådgivning af institutter og økonomisektioner i regnskabsmæssige spørgsmål og rejseregler. Du skal udføre diverse opgaver i forhold til leverandørfakturaer og rejseafregninger i elektronisk flow, traditionelle kreditoropgaver samt bidrage til udvikling og optimering af relaterede interne processer.

Regnskabsmæssig baggrund og gode kommunikative evner
Du er regnskabsuddannet, har styr på din debet/kredit, er skarp på controlling og har i øvrigt erfaring med de nævnte opgaver. Du arbejder effektivt, selvstændigt og koncentreret med fokus på kvalitet og det fælles ansvar for at lykkes som team. Du er stærk inden for administration og formidling af regelsæt og processer, og forstår at samarbejde med mange mennesker i en kompleks organisation.

Du er IT-mæssig stærk, arbejder ubesværet i Excel og er fortrolig med Office-pakken i øvrigt. Herudover er det et krav, at du skriver og taler dansk på modersmålniveau samt kommunikerer problemfrit på engelsk, da en del af vores kunder og samarbejdspartnere er udenlandske. Som menneske er du engageret, struktureret, proaktiv og tænker altid løbende forbedringer i din hverdag.

Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder dig et fagligt spændende og udfordrende arbejdsmiljø med høj fokus på kvalitet. Du bliver en del af en afdeling i udvikling, der går forrest i forhold til at sikre ansvarlig anvendelse af DTU's midler og korrekt registrering af indkøb. Samarbejdet i teamet og i afdelingen sker i en uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på sparring og dialog, og på at alle bidrager til den fælles opgaveløsning. Vi har flekstid og tilbyder gode muligheder for videreudvikling af dine faglige kompetencer. Vi har travlt, og det betyder, at der i perioder er behov for en ekstra indsats. Til gengæld lægger vi også vægt på, at den enkelte har en fornuftig work/life-balance.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en løn, der tager afsæt i den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT, og som afspejler dine kvalifikationer og de stillede krav. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Alle økonomimedarbejdere sidder samlet i et stærkt fagligt miljø på Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din ansøgning online senest den 26. juni 2019. Åbn linket 'ansøg online', udfyld ansøgningsformular samt vedhæft ansøgning, CV og eksamensbevis.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i Team Kreditor og Bogføring, Gitte Hurup Henriksen på 5366 9909.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Om Afdeling for Økonomi og Regnskab
Team Kreditor og bogføring er en del af Afdelingen for Økonomi og Regnskab, som har over 230 medarbejdere fordelt på følgende enheder: Institut- og afdelingsøkonomi, Koncernøkonomi, Koncernindkøb, Konsulentservice og Oracle Kompetence Center. En stor del af afdelingens arbejde er knyttet til serviceringen af DTU's 36 institutter, afdelinger mv., og deres flere tusinde forskningsprojekter, hvor en stor del af disse projekter løbende skal rapporteres med projektregnskaber o.l.

Om DTU
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.


Gem i min profil
Kontakt

Danmarks Tekniske Universitet

 
Anker Engelunds Vej 101
Telefon:
Praktisk information
Oprettet:
12-06-2019
Udløber:
26-06-2019
Kviknummer:
LJA-74049323
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Økonomi,
Kontor og administration
Beliggenhed