Menu

Udenrigsministeriet søger projektleder til nyt Cyberprogram i Udenrigsministeriet

RANDSTAD A/S

Storkøbenhavn
Oprettet:
07-06-2019
Udløber:
30-06-2019

Udenrigsministeriet opruster på cyber- og informationssikkerheden og søger en ny projektleder med stærke proceskompetencer til et spændende projekt om dataklassifikation og identitets- og rettighedsstyring i regi af Udenrigsministeriets Cyberprogram.

Udenrigsministeriet har altid haft stort fokus på sikkerhed, men den høje cybertrussel samt den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed betyder, at vi nu styrker sikkerhedsindsatsen i regi af et nyt Cyberprogram. Cyberprogrammet inkluderer en række projekter med et organisatorisk fokus eller et fokus på at styrke ministeriets IT-infrastruktur.

 

Den rette kandidat kommer til at være drivkraften bag det vigtige arbejde med at sikre en mere differentieret adgangs- og rollestyring og bedre dataklassificering i en global organisation. Du kommer til at arbejde tæt sammen med forskellige specialister inden for cybersikkerhed, med forretningsenheder på tværs af ministeriet og IT-afdelingens forskellige teams. Du vil desuden få en tæt kontakt til eksternt tilknyttede konsulenter og løsningsleverandører. Der kan forekomme rejseaktivitet forbundet med varetagelsen af dine ansvarsområder.

 

Et job i Udenrigsministeriets Cyberprogram giver således mulighed for følgende:

  • Arbejde projektorienteret med identitets- og rettighedsstyring og dataklassifikation i en kompleks og global organisation.
  • Få en central rolle i forhold til at udvikle og optimere UM’s adgangs- og rettighedsmodel, så den i endnu højere grad bliver baseret på personroller, dataklassifikationsniveau, geografisk lokation og enhed eller device.
  • Blive en del af et team af dygtige kollegaer på et spændende nyt område, der skal være med til at sætte retning for hele organisationen

 

Vi søger en kollega med følgende kvalifikationer:

  • God proces- og systemforståelse – f.eks. fra tidligere analyser eller proces- og systemkortlægninger.
  • Stærke faciliteringsevner
  • Erfaring med klassifikation af data og rolle- og rettighedsstyring fra tidligere projekter – gerne som projektleder.
  • God projektforståelse og -erfaring – evt. certificering i Prince2, IPMA eller lignende.
  • Gode analytiske evner og en struktureret tilgang til opgaverne.
  • 3-5 års projektleder erfaring og erfaring med projektledelse fra lignende projekter i andre offentlige organisationer, konsulenthuse eller større virksomheder.
  • Forståelse for lovbestemte compliance-krav som ISO-standarder og GDPR.
  • Gode formidlings- og kommunikationsevner, skriftligt såvel som mundtligt på dansk og engelsk.

 

Du er kendetegnet ved følgende:

  • God til at gennemskue komplekse løsninger.
  • Kvalitetsbevidst, pligtopfyldende, vedholdende og proaktiv.
  • Selvstændig, struktureret og løsningsorienteret.
  • Tager ejerskab og ansvar for dine opgaver.
  • God til at samarbejde på tværs af organisationer både internt og eksternt.
  • Trives med en hverdag, der til tider kan være travl og omskiftelig.
  • Ser forandring som en velkommen udfordring.
  • Ambitiøs og med interesse og vilje til at udvikle dig selv.

 

Du kan have en samfundsvidenskabelig baggrund og erfaring med IT, digitalisering og procesoptimering eller en IT-baggrund med erfaring fra og kendskab til det offentlige. Det kan f.eks. være fra IT-Universitetet, Københavns Universitet eller CBS.

 

Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Der tages højde for allerede tilegnede kvalifikationer.

 

Ansøgning

Randstad varetager denne rekrutteringsproces på vegne af Udenrigsministeriet, og hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte:

 

Kasper Kjærgaard, konsulent, rekruttering af IT-specialister

Telefon: +45 6195 9251

eller

Katherine Fugelseth, rekruttering af IT-specialister

Telefon: +45 6195 9252

 

Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.

 

Om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde.

 

Om Randstad

Randstad er en del af den internationale Randstad Group, der er verdens andenstørste udbyder af HR-løsninger. Hver dag formidler Randstad arbejde til mere end 500.000 mennesker i hele verden. Vi har kontorer i 39 lande og er repræsenteret i såvel Europa, Nord- og Sydamerika samt Asien. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med 20 afdelinger og inhouse lokationer fordelt over hele landet. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

Gem i min profil
Kontakt

RANDSTAD A/S

 
Asiatisk Plads 2
Telefon:
Praktisk information
Oprettet:
07-06-2019
Udløber:
30-06-2019
Kviknummer:
LJA-73942014
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Offentlig administration,
Ledelse
Beliggenhed