Menu

Arbejdsmarkedets Feriefond søger erfaren regnskabsassistent

ARBEJDSMARKEDETS FERIEFOND

Storkøbenhavn
Oprettet:
15-05-2019
Udløber:
28-05-2019

Arbejdsmarkedets Feriefond søger en erfaren regnskabsassistent til at varetage den daglige bogføring, herunder løn-, sygefraværs- og ferieadministration.

Bogføring i Arbejdsmarkedets Feriefonds er en kompleks og proceduretung arbejdsopgave. Dine vigtigste arbejdsredskaber, ud over Navision, er bogføringsinstruksen og fondens mange relaterede forretningsgange, som du forventes at sætte dig grundigt ind i. Arbejdsmarkedets Feriefond udarbejder ikke skatteregnskab og afløfter ikke moms.

Vi forudsætter, at du:

  • Er uddannet regnskabsassistent
  • Er erfaren bruger af Microsoft Dynamics NAV vs. 2016, bogholderprofil
  • Har erfaring med indlæsning af filer via RapidStart
  • Har erfaring med udarbejdelse af skabeloner i NAV
  • Har erfaring med opkrævninger og rykkere i NAV
  • Har erfaring med oprettelse og administration af rentenotaer i NAV
  • Har erfaring med lønadministration/lønkørsler i NAV, herunder indberetning af data til Dataløn samt hensættelse af feriepenge og sociale udgifter m.v.
  • Har erfaring med forberedelse af indbetalinger og udbetalinger i banken, til 2. godkendelse
  • Har erfaring med at foretage månedlig bankafstemning og forelæggelse af månedsafslutning for fondens direktør
  • Har erfaring med at forberede årsregnskab i samarbejde med revisionen

 Vi lægger vægt på, at du er fagligt dygtig og at du generelt har gode it-kundskaber. Din interesse og forståelse for bogføring og regnskab må gerne tendere det nørdede. Som person lægger vi vægt på, at du er grundig, flittig, mødestabil og rolig med et tvist af humor.

Arbejdsmarkedets Feriefond tilbyder en spændende og dynamisk arbejdsplads med stor bredde i opgaveløs­ningen. Du bliver en del af et dygtigt og højt specialiseret team af medarbejdere - med stærkt kollegialt sammenhold, på tværs af funktioner.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler, og slår til, når vi finder den rigtige medarbej­der til stillingen, hvorefter stillingsopslaget vil blive taget ned.

Send din ansøgning og CV via e-Boks til ”Arbejdsmarkedets Feriefond” eller til feriefonden@aff.dk. Mrk: Ansøgning regnskabsassistent. For yderligere infor­mation, kontakt os på 3348 7000.

 Arbejdsmarkedets Feriefond er en hybrid organisation som fond og selvejende institution under den statslige forvaltning. Fonden får sine midler fra uhævede feriepenge, og har som kerneydelse at foretage uddelinger til ferieophold for vanskeligt stillede familier og børn. Derudover varetager fonden en række myndighedsopgaver, der følger af ferieloven. Læs om fonden på www.aff.dk.

Gem i min profil
Kontakt

ARBEJDSMARKEDETS FERIEFOND

Nina Löwe Krarup
Otto Mønsteds Gade 5
Telefon: 33487000
Praktisk information
Oprettet:
15-05-2019
Udløber:
28-05-2019
Kviknummer:
LJA-73401210
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Økonomi,
Kontor og administration
Beliggenhed