Menu

Vil du være med til at styrke datagrundlag og facilitere forandringsprocesser?

Skatteforvaltningen, Aarhus, Slet Parkvej

Østjylland
Oprettet:
10-01-2019
Udløber:
24-01-2019

Har du evnen til overskue store datamængder og gøre dem operationelle? Kan du bruge dine stærke talkompetencer til at fortsætte underbygningen af en datadrevet organisation? Så er du måske en vores nye dataanalytiker til kontoret for Kundeprocesser i Århus.

Toldstyrelsen står over for en lang række spændende forandringer de kommende år. Kontoret for Kundeprocesser spiller en central rolle i dette arbejde. Vi skal udvikle og implementere nye kundeprocesser, og vi skal fortsætte opbyggelsen af en ny styrelse. Det skal vi gøre i en organisation, der arbejder døgnet rundt og over alt i landet. Det er centralt, at kundeprocesserne indrettes så de passer både til gældende lovgivning og til den praktiske virkelighed tolderne bevæger sig i.

Opgaver på et strategisk, taktisk og operationelt niveau
Du bliver en del af kontoret Kundeprocesser i Toldstyrelsen, bestående af et team på 8 kolleger og en kontorchef. Vores opgave er at udvikle nye kundeprocesser, sikre god implementering og vedligeholde kundesystemer med tilhørende støttesystemer.

Som dataanalytiker bliver dine arbejdsopgaver at:

  • indsamle og systematisere driftsdata
  • sikre stærk validitet i datagrundlaget
  • analysere indsamlede data til brug for driftsbeslutninger
  • bidrage til den fortsatte udvikling af systemerne for indsamling af driftsdata
  • videreudvikle systematisk datagrundlag til driftsledelsen
  • bistå med dataanalyser til udvikling og forbedring af driftsprocesser.

Erfaring med driftsdata og stærke formidlingskompetencer
Til at understøtte de forandringsprocesser, som Toldstyrelsen skal til at gennemgå, søger vi specialister med stærke tal- og statistikkompetencer til at understøtte vores mange ledere og medarbejdere.

Du har en betydelig erhvervserfaring med driftsdata og talunderstøttelse af ledelsesbeslutninger. Ligesom du har solidt kendskab til brugen af data i optimeringsprocesser og kan lave operationelle analyser. Du bevæger dig ubesværet rundt i statistik og kan selvstændigt udarbejde dataanalyser. Endelig har du stærke kommunikationskompetencer, som du udnytter når dataanalyserne skal præsenteres, og gøres forståelige for ledelse og medarbejdere.

Det er ikke et krav, at du ved noget om told. Det skal vi nok lære dig. Det vigtigste er din evne og oprigtige lyst til at arbejde med statistik, organisation og drift af kundeprocesser. Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for matematik, finans, statistik, nationaløkonomi eller tilsvarende på kandidatniveau.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg jobbet” senest torsdag den 24. januar 2019. Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Benjamin Greve på telefon 72 37 36 90.

Samtaler forventes afholdt onsdag den 30. januar og fredag den 1. februar 2019.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Din arbejdsplads er placeret på Slet Parkvej 1-3, 8310 Tranbjerg.

Toldstyrelsen
’Vi understøtter smidig handel på tværs af Danmarks grænser og sikrer en effektiv toldkontrol’

Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – Skatteforvaltningen 2021’ er SKAT den 1. juli 2018 blevet erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.
Toldstyrelsens opgave er at sikre enkel angivelse af korrekt told og effektiv forvaltning af EU’s regelsæt på toldområdet. I samarbejde med andre myndigheder arbejder vi for at forhindre illegal import og beskytte borgere og virksomheder mod farlige eller sundhedsskadelige varer som f.eks. våben og narkotika.

Vi løser fagligt krævende opgaver i komplekse processer. Vi skal samtidigt levere et højt serviceniveau og en effektiv kontrol i alle dele af opgaven. Derfor kræver vi en stærk koordinering og høj faglighed af hinanden både internt og med andre aktører, nationalt såvel som internationalt. I de kommende år har vi en vigtig opgave med at modernisere og yderligere digitalisere toldområdet som fastsat i EU's toldkodeks.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem i min profil
Kontakt

Skatteforvaltningen, Aarhus, Slet Parkvej

 
Slet Parkvej 1
Telefon: 72373690
Praktisk information
Oprettet:
10-01-2019
Udløber:
24-01-2019
Kviknummer:
LJA-69505941
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed