Menu

Er du kreativ og har erfaring med adfærdskampagner?

Vejdirektoratet - København

Storkøbenhavn
Oprettet:
10-05-2019
Udløber:
26-05-2019

Kan du huske kampagnerne ’Hold til højre – det modsatte af venstre’ eller ’Pas på min far – han arbejder her!’. Det er kampagner som disse, du skal udtænke med dine kreative kompetencer og sammen med dine kolleger gøre synlige for trafikanterne.

Har du erfaring med adfærdskampagner? Så er du måske vores nye medarbejder i Vejdirektoratets kommunikationsområde.

I Vejdirektoratets kommunikationsområde arbejder vi med at ændre trafikanternes adfærd for at opnå større trafiksikkerhed og bedre trafikafvikling. Vi kommunikerer også om nye smarte klimaløsninger i byggerierne, større vejarbejder og nye broer og motorveje. Vi inddrager borgerne og kommunikerer involverende og engagerende.

Vejdirektoratet søger en kreativ kommunikationskonsulent, som har erfaring med adfærdskampagner, og som vil være tryg ved at stå i spidsen for de kommende kampagner om trafiksikkerhed, klima og bedre trafikafvikling.

Dine opgaver:
Foruden dit arbejde med adfærdskampagner vil du sammen med dit team og projektlederne på byggepladserne kommunikere om vores projekter – det gælder både de store projekter som broer og nye motorveje, til de mindre anlæg som rundkørsler og vejarbejder. Her er det vigtigt, at du i din tilrettelæggelse af kommunikationen bl.a. inddrager borgere, kommuner og presse og formår at skabe et godt samarbejde med dem.

Kommunikation i Vejdirektoratet:
Du bliver en del af en kommunikerende og kreativ enhed, hvor vi er 15 medarbejdere, der har ansvaret for visuel og digital kommunikation, kampagner, intern kommunikation, presse, sociale medier samt kommunikation ifm. vores anlægsprojekter.

Din profil:
• Du har en kommunikationsfagliguddannelse på kandidatniveau
• Du er kreativ og har erfaring fra en lignende stilling
• Erfaring med adfærdskampagner
• Er en dygtig projektleder med styr på detaljen
• Har personligt drive og godt humør
• Kan se den gode inspirerende historie i vores arbejde
• Du kan kommunikere om vores projekter og stå for arrangementer ved åbninger af nye vejanlæg

Personlige kompetencer:
• Du er god til relationer og en god kollega og du skal kunne arbejde med mange forskellige faggrupper
• Du har et positivt og engagerende drive og kan se muligheder frem for begrænsninger
• Du er både god til at samarbejde og til at arbejde selvstændigt, fokuseret og systematisk
• Du kan både være praktisk udførende og strategisk tænkende
• Du er proaktiv og spiller ind med dine egne idéer på de opgaver, som du får

Om os:
I Vejdirektoratet arbejder vi sammen for at sikre et højt informationsniveau på alle vores projekter samt gøre vores enorme og unikke viden om trafik på de danske veje tilgængelig for offentligheden. Du skal trives i samarbejdet med mange forskellige faggrupper og forstå at trives i en statslig styrelse.

Hver dag er det vores opgave, at danskerne kommer nemt og sikkert frem. Vi planlægger, anlægger og driver statens veje, og vi sørger for aktuel trafikinformation. Vi afprøver løbende både nye ingeniørtekniske løsninger og adfærdskampagner i kampen mod den stærkt stigende trængsel på vores veje.

Dine løn- og ansættelsesvilkår:
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet, hvor du ansættes i Kommunikationsområdet på vores adresse i København, Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V.

Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Sidsel Addington Bang på 6080 9797 og/eller siab@vd.dk.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest søndag den 26. maj 2019. Vi forventer at afholde samtaler den 30.-31. maj 2019 og 5.-6. juni 2019.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Gem i min profil
Kontakt

Vejdirektoratet - København

 
Carsten Niebuhrs Gade 43
Telefon: 60809797
Praktisk information
Oprettet:
10-05-2019
Udløber:
26-05-2019
Kviknummer:
LJA-73248434
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Media
Beliggenhed