Menu

Uddannelsesleder til SOSU ZBC Roskilde

ZBC

Midtsjælland
Oprettet:
09-05-2019
Udløber:
03-06-2019

SOSU ZBC søger pr. 1. august 2019 en uddannelsesleder til et team på i alt 4 uddannelsesledere.

På SOSU ZBC har vi fokus på at gøre vores elever så dygtige som overhovedet muligt, men også på at give vores elever en oplevelse for livet. Vi har en god omgangsform med respekt for hinanden. Og så gør vi, hvad vi kan for at understøtte nye venskaber, fantastiske oplevelser på tværs af uddannelser samt skabe et miljø med plads til at være ung.

Organisatorisk placering
Du bliver en del af et team på i alt 4 uddannelsesledere. Som uddannelsesleder refererer du direkte til uddannelseschefen for Roskilde. Dine vigtigste samarbejdspartnere er, ud over uddannelseschefen, underviserne og de øvrige uddannelsesledere i organisationen.

 

Opgaver og ansvarsområde
Vi søger en uddannelsesleder, der kan varetage ansvaret for afdelingens daglige drift, herunder dele af den pædagogiske ledelse og personaleledelse. På ZBC har vi fokus på høj kvalitet i undervisningen, hvor eleven og fagligheden er i centrum. Som uddannelsesleder er dine ansvarsområder:

  • Pædagogisk ledelse og udvikling af afdelingens medarbejderes resultater og faglighed, herunder planlægge og gennemføre teammøder, pædagogiske møder m.m. og sørge for:
    • Kontinuerligt at under­støtte underviserne og den fortsatte faglige udvikling af uddannelserne med fokus på et solidt udbud af uddannelser til nutidens og fremtidens behov.                                        
    • At bidrage til at sikre et spændende læringsmiljø for eleverne, hvor vi udfordrer vaner og traditioner, herunder bl.a. fokus på digitalisering af undervisningsmateriale og implementering af nye undervisningsformer.
       
  • Personaleleder for dele af afdelingens medarbejdere. Herunder at gennemføre udviklingssamtaler og sikre strategisk kompetenceløft af underviserne samt at oversætte SOSU ZBC’s vision, mission og strategi mv. til kerneopgaver hos medarbejderne.
  • At understøtte et inspire­rende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med fokus på trivsel og arbejdsfællesskab.                                                                                                                                                                
  • Ressourcestyring i afdelingen, herunder ansvar for den pædagogiske skemalægning.
  • At fastsætte lokale mål for afdelingen og foretage løbende evaluering heraf i samarbejde med uddannelseschefen samt aktiv brug af de lokalt fastsatte mål set i forhold til den overordnede strategi.
  • At have fokus på at være tæt på erhvervslivet samt opdyrke og vedligeholde stærke relationer til vores samarbejdspartnere i region og kommuner.
  • At indgå i et konstruktivt samarbejde med den øvrige ledelse samt relevante ansatte på tværs af ZBC.

 

Vi søger en leder med følgende kvalifikationer

Faglige kvalifikationer:

  • Gerne erfaring med ledelse.
  • Gode relationelle evner og samarbejdskompetencer.
  • Gode kompetencer i forhold til planlægning og analytisk arbejde.
  • Relevant uddannelse og erhvervserfaring i forhold til uddannelsesområdet, der skal ledes.
  • Erfaring og/eller uddannelse inden for undervisning og pæda­gogik.
  • Kendskab til EUD-området.
  • Taler og skriver dansk på højt niveau.
  • Organisationsforståelse.
  • Villighed til at indgå i et ledelsesuddannelsesforløb.

 

Personlige egenskaber:

  • En synlig og engageret leder, der evner troværdig og tydelig ledelseskommunikation.
  • En stærk kommunikator, som sammen med sit team af undervisere kan skabe forandringer og resultater i lederrollen.
  • Selvstændig og robust.
  • Arbejder systematisk og målorienteret for at skabe faglige resultater.
  • Engagerende og empatisk leder, der er nærværende, tilgængelig og tillidsvækkende med en posi­tiv tilgang.
  • Lyst til personaleledelse og formår at værdsætte den enkelte medarbejders selvstændighed, evner og interesser, og er samtidig i stand til på en respektfuld og over­bevisende måde at vejlede og udfordre vaner og traditioner. Udøver en åben, tillidsvækkende og delegerende ledelsesstil med fokus på arbejdsfællesskabet.
  • Trives i forandringer og en til tider uforudsigelig og varieret arbejdsdag og kan jonglere mange bolde i luften samtidig.

Ansættelse
Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. august 2019.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til Organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).            

Ansættelsesområdet er ZBC, og dit tjenestested vil som udgangspunkt være i Roskilde.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.

 

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning senest den 3. juni 2019. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

Ansættelsessamtaler afholdes den 11. juni 2019.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

 

Har du spørgsmål?
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Kirsten Dieckmann uddannelseschef – SOSU ZBC Roskilde, tlf.: 6198 4393 / e-mail: kidi@zbc.dk eller
Majbritt Vangslev, koordinerende uddannelseschef – SOSU ZBC, tlf.: 2332 7904 / e-mail: mava@zbc.dk.

 

Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 700 millioner og adresser i 7 byer på Sjælland. Vi udbyder mere en 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den individuelle elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

Fælles for os på ZBC er, at vi på forskellig vis og med høj faglighed, arbejder med mennesker, uddannelse og efteruddannelse.

ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.

Gem i min profil
Kontakt

ZBC

 
Maglegårdsvej 8
Telefon: 55788888
Praktisk information
Oprettet:
09-05-2019
Udløber:
03-06-2019
Kviknummer:
LJA-73204066
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Undervisning og pædagogik,
Forskning og udvikling,
Human Resources,
Ledelse
Beliggenhed