Menu

Uddannelsesleder til College360 - Hotel og Restaurant

College360

Midtjylland
Oprettet:
16-05-2019
Udløber:
20-06-2019

College360 søger en uddannelsesleder til Hotel og Restaurant. Vi søger en uddannelsesleder, der kan varetage ansvaret for afdelingens daglige drift, herunder den pædagogiske ledelse og personaleledelse.

Dine opgaver vil primært bestå i at være leder for medarbejderne i afdelingen samt planlægge, kvalitetssikre og tilrettelægge undervisningen, eksamensafvikling, udarbejdelse af studie- og/eller undervisningsplaner i henhold til gældende uddannelsesbekendtgørelse, være budgetansvarlig samt øvrige relevante opgaver.

Vi forventer, at du er med til at understøtte et inspirerende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med fokus på trivsel og arbejdsfællesskab. Du skal være med til at fastsætte lokale mål for afdelingen og foretage løbende evaluering heraf i samarbejde med uddannelseschefen, samt gøre aktiv brug af de lokalt fastsatte mål set i forhold til den overordnede strategi. Du skal have fokus på samarbejde med erhvervslivet samt opdyrke og vedligeholde stærke relationer til vores samarbejdspartnere. Desuden skal du indgå i et konstruktivt samarbejde med den øvrige ledelse, samt relevante ansatte på tværs af College360.

Din organisatorisk placering
Du bliver en del af et team på 6 ledere på den tekniske EUD/EUX. Som uddannelsesleder refererer du direkte til uddannelseschefen for EUD/EUX Tech. Dine vigtigste samarbejdspartnere er, ud over uddannelseschefen, underviserne og de øvrige uddannelsesledere i organisationen.

Vi søger en ny kollega:

  • Gerne med ledelseserfaring og kendskab til brancherne og EUD-området.
  • Der er engageret i at skabe et uddannelsesmiljø, som er velfungerende og indbydende.
  • Har sans for hverdagens værtsskab for elever, medarbejdere, kursister og andre gæster samt i forbindelse med de mange events, der gennemføres hos os.
  • Der kan se helheder og har sans for at også detaljerne kan have stor betydning.
  • Er selvstændig, handlekraftig og samtidig en god holdspiller.
  • Er god til samarbejdende og anerkendende personaleledelse.
  • Der kan agere fleksibelt, da dagene på College360 aldrig er ens.
     
    Løn og ansættelsesforhold
    Løn inklusiv pension forhandles efter kvalifikation og i henhold til gældende regler.
     
    Tiltrædelse
    Tiltrædelse pr. 1. august 2019
     
    Ansøgning
    Ansøgningen sendes elektronisk ved at klikke på ’Søg jobbet’ inden den 20. juni 2019 kl. 12.00.
    Samtaler forventes at blive afholdt den 27. juni 2019.
     
    Ønsker du yderligere information vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef, Jesper Vang Falkenberg på mail jvh@college360.dk.
     
    Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail eller post.
     
    Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
     
     
    Om College360
    College360 tilbyder mere end 50 forskellige uddannelser og er Silkeborgs største ungdomsuddannelsesinstitution med ca. 1830 årselever. College360 udbyder både tekniske og merkantile erhvervsuddannelser (EUD), EUX Tech og EUX Business samt de 3-årige erhvervsgymnasiale uddannelser HTX og HHX. Derudover udbyder skolen efteruddannelse for både unge og voksne i regi af efteruddannelsesenheden Kompetence360.
     
    Vores ambition er at skabe faglig, social og personlig udvikling hos vores elever. Vi har et mangfoldigt og udviklende uddannelsesmiljø, hvor eleverne mødes og inspireres på tværs af fag, uddannelser og fremtidsdrømme. Vores ca. 240 medarbejdere er hver dag tæt på eleverne og guider dem mod deres mål.
     
    College360 er beliggende på to lokationer i Silkeborg – i midtbyen på Bindslevs Plads tæt på gågader, butikker, banegård og busser og på Kejlstrupvej/Bredhøjvej i den nordlige del af byen midt i erhvervskorridoren og omgivet af de virksomheder, som vores elever finder praktik og senere beskæftigelse hos.
     
    www.college360.dk

Gem i min profil
Kontakt

College360

 
Kejlstrupvej 87
Telefon: 89234031
Praktisk information
Oprettet:
16-05-2019
Udløber:
20-06-2019
Kviknummer:
LJA-73434795
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Undervisning og pædagogik,
Forskning og udvikling,
Human Resources,
Ledelse
Beliggenhed