Menu

Haslev Kirke søger Kirke- og kulturmedarbejder pr. 1. august 2019

HASLEV KIRKE

Sydsjælland inkl. Møn
Oprettet:
29-03-2019
Udløber:
30-04-2019

Har du lyst til et spændende job i et farverigt sogn?

Vi søger en engageret Kirke- og kulturmedarbejder på fuld tid, som har lyst og vilje til at indgå i et positivt og engageret samarbejde. Haslev Kirke er fuld af aktiviteter, sprudlende kirkemusikliv, har dygtige medarbejdere og et engageret menighedsråd med vilje til nytænkning. Der er rigtig mange frivillige omkring kirke og kirkehus. Alt det kan du glæde dig til at blive en del af.

Som KK-medarbejder kommer du bl.a. til at arbejde med disse områder:

  • Kateketisk arbejde med juniorkonfirmander, vikar for præsterne v. konfirmandundervisning, kirkebesøg med undervisning i samarbejde med børne- og ungdomsorganisationerne
  • Diakonalt og socialt arbejde med delebørn – hele børn, paraplyaftener, jul for børn
  • Tværkulturelt arbejde med kontakt til sprogskole, international adventsaften, venskabsmenighed i Palæstina
  • Børne og unge aktiviteter med kontakt til børneinstitutioner, efterskoler, kirke-skole-samarbejde, gudstjenester for børn ved højtider, høst, halloween
  • Frivilligkoordinator med overordnet ansvar for kirkens mange frivilliggrupper
  • Kommunikation, sociale medier, programfremstilling, deltagelse i udvalgsmøder. 

Vi forventer du:

  • Er godt funderet i og fortrolig med kirkens liv og den kristne tro og at du kan formidle den i øjenhøjde til børn, unge og voksne.
  • Er et engageret menneske, gerne med erfaring fra foreningsarbejde
  • Er god til at skabe relationer og har lyst til at indgå i samarbejde med ansatte og frivillige.
  • Har flair for IT og kommunikation
  • Har et godt overblik og er god til at organisere
  • Er fleksibel og indstillet på skiftende arbejdstider – også weekender.
  • Har en relevant uddannelse med særlige evner indenfor undervisning – og gerne indenfor det musiske og kreative felt.

Vi kan tilbyde dig:

  • En aktiv menighed med mange engagerede frivillige
  • En dynamisk flok af kolleger, hvor samarbejde vægtes højt
  • Nyt kirkehus bygget sammen med kirken.
  • Stor grad af fleksibilitet samt selv- og medbestemmelse

Ansættelse sker ved Haslev Kirke.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere.

Aftalerne kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk.

Forinden ansættelse skal der ske en ækvivalering af ansøgerens kompetenceniveau, hvis den valgte ansøger ikke tidligere har haft ansættelse som KK-medarbejder. Se nærmere om stillingsbeskrivelse, løn- og ansættelsesvilkår på Haslev Kirkes hjemmeside.

Ansøgningen sendes sammen med relevante bilag til: 7379fortrolig@sogn.dk

Vi indhenter referencer og børneattest - efter aftale med dig.

Seneste ansøgningsfrist er den 30. april 2019 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler d. 15. maj.

Nærmere oplysninger om stillingen hos MR-formand Karen Bryld Hansen – tlf. 2254 2051 eller adm.chef Bent Skovbro Hansen tlf. 2927 2343.

Gem i min profil
Kontakt

HASLEV KIRKE

Bent Skovbro Hansen
Kirkepladsen 8A
Telefon: 56315162
Praktisk information
Oprettet:
29-03-2019
Udløber:
30-04-2019
Kviknummer:
LJA-72021115
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kunst, kultur og sport
Beliggenhed