Menu

Redaktionel medarbejder

Statens Museum for Kunst

Storkøbenhavn
Oprettet:
12-04-2019
Udløber:
01-05-2019

Redaktionel medarbejder til forskningstidsskriftet Perspective
Sammen med en række danske kunstmuseer udgiver SMK det digitale, fagfællebedømte forskningstidsskrift Perspective: perspective.smk.dk. En publiceringskanal for den forskning, der har de danske danske kunstmuseers samlinger og museumspraksis som udgangspunkt, men tidsskriftet er åben for bidrag fra forskere fra alle vidensmiljøer, danske og internationale. Tidsskriftet er baseret på open access og udkommer på både dansk og engelsk.

Vi søger en redaktionel medarbejder med tiltrædelse snarest muligt til at forestå og koordinere det daglige redaktionsarbejde og artikelflow.

Den redaktionelle medarbejder vil referere til SMKs Vicedirektør, Samlings- og Forskningschef Camilla Jalving.

Opgaverne
Dit arbejde vil hovedsagelig bestå af:

• modtagelse og screening af artikelforslag
• kommunikation med fagfællebedømmere og øvrige redaktion
• tilretning af manus jf. stylesheet
• kommunikation med oversættere
• layout og uploading af artikler
• ansvar for tidsskriftet hjemmeside
• kommunikation med leverandører omkring vedligehold og udvikling af sitet

Kvalifikationer
Du skal have følgende kvalifikationer:

• kandidatgrad i kunsthistorie, moderne kultur eller lign.
• basiskendskab til InDesign
• basiskendskab til PhotoShop
• basiskendskab til redaktion af hjemmeside
• interesse for redaktionelt arbejde
• omhyggelig med sprog
• gode kundskaber i dansk og engelsk
• viden om ophavsret og billedkreditering en fordel

SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Stillingen er på 15 timer ugentlig for en periode på 2 år.

Tiltrædelse 1. juni 2019 eller efter aftale.

Ansøgning mv.
Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMK’s hjemmeside www.smk.dk, hvor du under ”Jobs hos SMK” følger anvisningerne.

Du bedes uploade ansøgning, CV og evt. anden relevant dokumentation.

Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.

Vi skal have modtaget din ansøgning mv. senest onsdag den 1. maj 2019.


Hvis du bliver tilbudt stillingen, skal du fremvise en straffeattest. Ansættelse sker med forbehold for museets godkendelse af eventuelle informationer, der måtte fremkomme i forbindelse med straffeattesten.


Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Vicedirektør, Samlings- og Forskningschef Camilla Jalving, 25 52 72 20, camilla.jalving@smk.dk

Gem i min profil
Kontakt

Statens Museum for Kunst

 
Sølvgade 48
Telefon: 25527103
Praktisk information
Oprettet:
12-04-2019
Udløber:
01-05-2019
Kviknummer:
LJA-72508847
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområder:
Kunst, kultur og sport
Beliggenhed