Menu

Kirketjener Nykøbing F. Sogn

NYKØBING F. Sogn

Lolland & Falster
Oprettet:
10-01-2019
Udløber:
22-01-2019

En medarbejder til service- og rengøringsopgaver samt til praktisk bistand ved kirkelige handlinger søges. Tiltrædelse pr. 1. marts 2019. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Kirketjeneren skal generelt være indstillet på at skulle gøre tjeneste i alle sognets kirker mv. Arbejdet består bl.a. i servicering i forbindelse med sognets møder og aktiviteter, praktisk bistand ved gudstjenester og kirkelige handlinger samt rengøring af og tilsyn med bygninger. Ansvarsbevidsthed, fleksibilitet samt evne til at planlægge er nødvendigt. For den rette person er det et godt job med frihed under ansvar.

Der må påregnes en del weekendarbejde samt aftenarbejde i et vist omfang.

Ansættelsen er omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener og graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte samt det tilhørende protokollat som kirketjener. Organisationsaftalen og fællesoverenskomsten kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Lønnen aftales inden for intervallet 249.025 kr. – 321.112 kr. årligt (31.03.2012 niveau), jfr. organisationsaftalen. Der ydes et årligt rådighedstillæg 23.500 kr. (31.03.2012 niveau).

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Generelt er der et uddannelseskrav for ansatte, som ikke har gennemført den obligatoriske uddannelse for kirketjenere. Uddannelsen skal gennemføres inden for de 2 første år af ansættelsen. Se cirkulære om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er 3 måneders prøvetid. Der vil blive indhentet en børneattest på den ansøger, som påtænkes ansat i stillingen. Der vil skulle rekvireres en straffeattest af den ansøger, som påtænkes ansat i stillingen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til administrationschef Lone Bang Christensen (43 58 34 00) samt på www.nykfsogn.dk. Ansøgning med relevante bilag skal være Nykøbing F Sogn i hænde senest den 22. januar 2019, kl. 12, og sendes til 7578fortrolig@sogn.dk eller til Nykøbing F. Sogn, Klosterstræde 3, 4800 Nykøbing F. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 5.

Gem i min profil
Kontakt

NYKØBING F. Sogn

Lone Bang Christensen
Klosterstræde 3
Telefon: 43583400
Praktisk information
Oprettet:
10-01-2019
Udløber:
22-01-2019
Kviknummer:
LJA-69499696
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Håndværk & service,
Kunst, kultur og sport,
Organisation og forening
Beliggenhed