Menu

Er du kontoruddannet, og har du lyst til at arbejde med sagsbehandling og borgerbetjening på EU- og udlændingeområdet i Aabenraa og Odense?

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Syd- og Sønderjylland
Oprettet:
06-06-2019
Udløber:
20-06-2019

Får du energi af at arbejde med varierede opgaver og godt samarbejde? Har du lyst til at møde vores brugere ansigt til ansigt og hjælpe med at varetage borgerbetjeningen i Aabenraa – og sommetider også i Odense? Styrelsen for International Rekruttering og Integration søger en kontorfunktionær til kontoret Borgerservice.

Om stillingenI Borgerservice behandler vi sager om opholdsret for EU-borgere, men også en række andre sager på udlændingeområdet. Du skal primært modtage og sagsbehandle sager om opholdsret for EU-borgere, yde vejledning inden for både EU-retten og udlændingeområdet, modtage ansøgninger og optage biometri.

Du skal sammen med kontorets øvrige medarbejdere være styrelsens ansigt udadtil og tilbyde vores brugere en god service.

Du vil endvidere indgå i betjeningen af borgere i International Citizen Service, som er en ”one stop shop”, hvor udlændinge som udgangspunkt kan få opholdsbevis, bopælsregistrering og skattekort samt hjælp og vejledning af relevante myndigheder. Du bliver en del af et dynamisk team med en bred opgaveportefølje.

Om dig

Du er kontoruddannet sagsbehandler. Du skal have lyst til at styrke styrelsens tilstedeværelse i Aabenraa - men du skal også være indstillet på at arbejde i Odense. Du kan lide at hjælpe og har flair for at yde god service. Vi forventer, at du kan arbejde i et miljø, hvor mange brugere taler engelsk.

Du bliver en del af et miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du er:

  • fagligt dygtig og omhyggelig
  • ansvarlig, selvstændig og tålmodig
  • indstillet på at arbejde i team
  • serviceminded og indstillet på at sætte dig i brugerens sted
  • i stand til at arbejde på engelsk
Derudover forventer vi, at du er fleksibel i forhold til opgavevaretagelsen, og at du trives i en til tider hektisk hverdag, hvor tingene ofte går stærkt.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • konkret sagsbehandling
  • elektronisk sagsbehandling
  • vejledning af brugere
Din nye hverdag

Du bliver en del af en enhed på 8 erfarne medarbejdere, der allerede i dag arbejder med opgaverne på EU-området.

Udover betjening i Aabenraa tilbyder vi også betjening i Odense, og som ansat i Aabenraa forventer vi, at du også kan hjælpe med at betjene borgere i Odense. Du skal derfor være indstillet på fleksibilitet i forhold til dit arbejdssted.

I forbindelse med oplæring må der også påregnes oplæring hos styrelsen i København.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Det bemærkes, at der bliver gennemført en registermæssig undersøgelse af din person, og at det er en forudsætning for stillingen, at du løbende kan bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt souschef Louise Torrendrup på telefonnummer 72 14 21 16 eller på e-mail loto@siri.dk. Du kan også kontakte kontorchef Karen Lund Johansen på telefonnummer 72 14 21 21 eller på e-mail kalj@siri.dk.

Du kan læse om styrelsen på www.uim.dk.

Søg stillingen

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest torsdag den 20. juni 2019, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter fristens udløb.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Behandling af persondata

Du kan læse om behandlingen af dine persondata i folderen ”Sådan behandler vi persondata om dig – før, under og efter din ansættelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet”. Du finder folderen på vores hjemmeside: http://uim.dk/filer/saadan-behandler-vi-persondata-om-dig.pdf

Gem i min profil
Kontakt

Udlændinge- og Integrationsministeriet

 
Skelbækvej 2
Telefon:
Praktisk information
Oprettet:
06-06-2019
Udløber:
20-06-2019
Kviknummer:
LJA-73916174
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration
Beliggenhed