Menu

Konsulent til Patientforløb på Amager og Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital

Storkøbenhavn
Oprettet:
15-05-2019
Udløber:
10-06-2019

Vil du arbejde med kvalitets- og forbedringsarbejde i relation til digitalisering og IT, herunder også med hospitalets anvendelse af Sundhedsplatformen?

Patientforløb er en stabsafdeling, der består af 23 medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Afdelingen varetager bredt set opgaver, der udvikler, understøtter og styrker det gode, sikre og sammenhængende patientforløb, både internt på hospitalet og på tværs af sektorer i samarbejde med kommuner og almen praksis.

Du vil løse opgaver på tværs af afdelingen og ofte i tæt samarbejde med administrationens øvrige stabe og hospitalets klinikere.

Opgaverne
Dine opgaver vil generelt bestå i at understøtte kvalitets- og forbedringsarbejdet samt fortsat udvikling og implementering af Sundhedsplatformen på hospitalet. Dels gennem generel sekretariatsbetjening, hvor du skal udarbejde beslutningsoplæg, høringssvar og sekretariatsbetjene diverse udvalg og netværksgrupper, dels gennem facilitering af forbedringsarbejde.

Konkrete opgaver kan være:

  • Koordinering og implementering af indsatser i forbindelse med Sundhedsplatformen
  • Bidrage til hospitalets arbejde med IT og digitalisering
  • Understøtte patientsikkerhedsarbejdet med særligt fokus på arbejdsgangene i Sundhedsplatformen, herunder integrationen til øvrige systemer
  • Sekretariatsbetjening af relevante fora
  • Bearbejdning og formidling af kvalitative og kvantitative data
  • Drive projekter

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse på kandidat- eller masterniveau. Du har kendskab til kliniske arbejdsgange på et hospital. Du har gerne kendskab til Sundhedsplatformen. Du har lyst til at være med til at skabe gode rammer for udnyttelse af Sundhedsplatformen, så den gavner det sammenhængende patientforløb, kvaliteten og medarbejdernes hverdag på Amager og Hvidovre Hospital.

Du er stærk på det IT-faglige område og har interesse for sundhedsteknologi og digitalisering. Vi ser gerne du har erfaring med projekter og kan anvende projektledelsesredskaber.

Du har erfaring med kvalitetsarbejde og du trives med organisatorisk at understøtte sammenhæng mellem strategiske indsatser og en travl hverdag i de kliniske afdelinger så hospitalets målsætning om patientforløb af høj kvalitet opnås. Du er lydhør overfor de kliniske afdelingers problemstillinger, og understøtter løsninger tæt på den kliniske hverdag i overensstemmelse med hospitalets strategi.

Du er systematisk og struktureret og har kompetencer til tværfagligt samarbejde, hvor du som bindeled mellem IT, medicoteknik og det kliniske arbejde kan indgå i dialog på tværs af hospitalet. Du er imødekommende og proaktiv og du leverer høj faglig kvalitet. Du kan arbejde selvstændigt, men ved også hvornår du skal søge råd og sparring hos kollegaer og samarbejdspartnere. Du er med til at skabe et godt samarbejde og gode resultater sammen med dine kollegaer, hvor fokus på den fælles opgave og intern koordination er afgørende i en travl hverdag.


Vilkår og ansættelsesforløb
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Din ansøgning skal være os i hænde senest mandag den 10. juni 2019 kl. 20.00. Der ansøges via nedenstående link. Tiltrædelse den 1. august 2019.

Vi afholder samtaler mandag den 17. juni 2019. Der vil være en case i forbindelse med samtalen.

Du er velkommen til at kontakte chef for Patientforløb Lotte Hede på telefon 38620556 eller mobil 28151180 eller teamkoordinator Kamilla Nørskou på telefon 38623152 for yderligere oplysninger om stillingen.

Gem i min profil
Kontakt

Hvidovre Hospital

 
Kettegård Alle 30
Telefon: 38620556
Praktisk information
Oprettet:
15-05-2019
Udløber:
10-06-2019
Kviknummer:
LJA-73394589
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed