Menu

Funktionschef ved Retten i Nykøbing Falster

Domstolsstyrelsen

Lolland & Falster
Oprettet:
04-06-2019
Udløber:
17-06-2019

En stilling som retsassessor indtil videre med funktion som chef i foged- og skifteretten ved Retten i Nykøbing Falster er ledig fra den 1. august 2019.



Som funktionschef for foged- og skifteretten i Nykøbing Falster får du det overordnede ansvar for en velfungerende og veletableret, men også travl afdeling.



Funktionschefen er leder af foged- og skifteretten og varetager den daglige ledelse i forening med afdelingslederen.



Funktionschefen har ansvaret for:



• Organisering af afdelingen, herunder ansvaret for, at der til stadighed foretages optimal sagsbehandling
• Afdelingens personale, der for tiden består af ca. 15 kontorfunktionærer og tre til fire øvrige jurister
• Afholdelse af medarbejdersamtaler med afdelingslederen og afdelingens juridiske medarbejdere
• Bidrag til rettens nyhedsbrev



Derudover foretager funktionschefen konkret sagsbehandling i fogedretten blandt andet i tvistfogedsager, tvangsauktioner, samværssager, umiddelbare fogedforretninger og udsættelsessager. I skifteretten foretager funktionschefen konkret sagsbehandling blandt andet i tvistsager, konkursboer, gældssaneringer, rekonstruktionssager, konkurskarantænesager og bobestyrerboer.



Funktionschefen er sammen med afdelingslederen repræsentanter i den samlede ledelse.



Du vil som funktionschef en dag om ugen være tilknyttet retsafdelingen til behandling af hovedforhandlinger i enten straffesager eller civile sager.



Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte retspræsident Henning Larsen på hla@domstol.dk eller på tlf. 99 68 44 02/ 50 98 28 24. Du kan desuden læse mere om retten på www.domstol.dk/nykoebingfalster



Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til vedkommende byretspræsident.



Kvalifikationer
Varetagelse af funktionschefstillingen forudsætter:



• Gode lederegenskaber
• Juridisk kandidateksamen og særdeles gode faglige kvalifikationer
• Lyst til ledelse inden for rammerne af Danmarks Domstoles ledelsespolitik
• En veludviklet samarbejdsevne
• Troværdighed og god kommunikationsevne



Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en retsassessorstilling i lønramme 36. Ansættelse sker på tjenestemandsvilkår. Udnævnelse som retsassessor forudsætter som hidtil, at landsretskonstitutionen er gennemført med et tilfredsstillende resultat.



Hvis du ikke har gennemført en landsretskonstitution, vil du blive ansat som dommerfuldmægtig efter AC-overenskomsten og konstitueret i stillingen som funktionschef med henblik på udnævnelse, når du har gennemført en konstitution i landsretten med et tilfredsstillende resultat. Det forventes, at du søger en landsretskonstitution senest 2-3 år efter din konstitution.



Til stillingen som retsassessor er knyttet et personligt tillæg, for varetagelsen af funktionen som chef ydes et midlertidigt funktionstillæg og for varetagelsen af ledelsesansvaret i foged- og skifteretten ydes endnu et midlertidigt funktionstillæg. Den samlede løn i stillingen udgør for tiden 55.988,70 kr. pr. måned i aktuelt niveau (1. april 2019 niveau).



Pensionsbidraget af tillæggene udgør 13,35 %, hvoraf en tredjedel regnes som egetbidrag.



Ansøgning
Stillingen søges elektronisk på www.domstol.dk under ”Job”.



Du skal vedhæfte curriculum vitae, indscannet eksamensbevis, samt eventuelle udtalelser. Desuden bedes du vedhæfte et vellignende digitalt foto. Ansøgninger skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 17. juni 2019.



Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold m.v.



Opmærksomheden henledes på, at en ansøger i medfør af tjenestemandslovens § 5, stk. 4, inden ansøgningsfristens udløb skriftligt kan anmode om, at oplysninger fra den ansøgerliste, der kan udleveres til ansøgerne efter tjenestemandslovens § 5, stk. 3, ikke gengives offentligt. I givet fald påføres ansøgerlisten et tavshedspålæg ved udlevering.

Gem i min profil
Kontakt

Domstolsstyrelsen

 
Vestensborg Alle 8
Telefon:
Praktisk information
Oprettet:
04-06-2019
Udløber:
17-06-2019
Kviknummer:
LJA-73839615
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Jura og retsvæsen
Beliggenhed