Menu

Kirkegårdsleder til Beder og Malling kirkegårde, Aarhus Søndre Provsti, Aarhus Stift

MALLING MENIGHEDSRÅD

Østjylland
Oprettet:
11-03-2019
Udløber:
31-03-2019

Kirkegårdsleder til Beder og Malling kirkegårde, Aarhus Søndre Provsti, Aarhus Stift

 

Vores kirkegårdsleder gennem mere end 20 år er gået på pension. Stillingen som kirkegårdsleder ved Malling og Beder kirker syd for Aarhus er derfor ledig til besættelse pr. 1. juni 2019 eller snarest derefter.

 

Stillingen er en fuldtidsstilling og ansættelse sker ved Malling Menighedsråd. Den fælles kirkegårdsdrift bestyres af et koordinationsudvalg bestående af menighedsrådsmedlemmer fra Beder og Malling menighedsråd.

 

Kirkegårdsarealet for Malling og Beder kirker udgør henholdsvis 12630 m2 og 7380 m2. Arealerne på begge kirkegårde er smukt vedligeholdt og meget centralt placeret i de to byer. Det er de to menighedsråds ambition, at kirken er en tydelig og aktiv del af byen – bl.a. med en smuk og velholdt kirkegård med park-præg, som byens borgere holder af at færdes i.

 

Det er en arbejdsplads præget af et rigtig godt arbejdsmiljø med fokus på involvering, arbejdsglæde og ordentlighed i alle samarbejdsrelationer både internt i kirken og eksternt.

 

Som leder er du ansvarlig for den daglige ledelse af pt. 3 gartnere og ansvarlig for planlægning og driftsstyring af de 2 kirkegårde. Det forventes at du selv indgår i det daglige arbejde på kirkegårdene. Du er i stand til at udarbejde kvalitetsbeskrivelser og plejeplaner for kirkegårdene, og at du kan projektere nye anlæg/omlægninger på kirkegårdene. Du er ansvarlig for kirkegårdsadministrationen, herunder også budget og regnskab for kirkegårdsdriften. Se jobbeskrivelsen på www.mallingkirke.dk.

 

Du er uddannet anlægsgartner eller jordbrugsteknolog. Du har ledererfaring og stærke administrative færdigheder. Du er sikker IT-bruger, og du har blik for arbejdsprocesser. Du har situationsfornemmelse, diplomatisk sans og humor. Du er fleksibel, god til at kommunikere og formidle. Du er struktureret og har et overblik som gør dig i stand til at sætte rammer og betingelser for arbejdspladsen. Du har kørekort.

 

Vi tilbyder et spændende job med høj grad af ansvar, forpligtelser og udfordringer samt stor indflydelse på udviklingen af stillingen.

 

Ansættelse sker på tjenestemandslignende vilkår. Stillingen aflønnes efter lønramme 28 for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, svarende til mindst 353.999 kr. årligt og maksimalt 376.788 kr. årligt. Herudover ydes et årligt administrationstillæg på 5.052 kr. Alle beløb er angivet i nutids kr. Der er til stillingen tilknyttet en pensionsordning.

 

Nuværende tjenestemandsansatte kirkegårdsledere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang.

 

Kan du se dig selv som vores nye kirkegårdsleder, ser vi frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest den 31. marts 2019.

Ansøgningen sendes til Malling menighedsråd på 8110fortrolig@sogn.dk.

Skriv venligst ”Kirkegårdsleder” i emnefeltet.

Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Svend Rath på 2484 4107.

 

Efter ansættelsessamtalen og inden en evt. ansættelse vil der, efter aftale med ansøgeren, blive indhentet reference-udtalelser.

Gem i min profil
Kontakt

MALLING MENIGHEDSRÅD

Svend Rath
Malling Kirkevej 3
Telefon:
Praktisk information
Oprettet:
11-03-2019
Udløber:
31-03-2019
Kviknummer:
LJA-71464826
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Håndværk & service,
Rengøring,
Organisation og forening
Beliggenhed