Menu

Elektriker til Nyborg Fængsel

Nyborg Fængsel

Fyn
Oprettet:
06-06-2019
Udløber:
20-06-2019

Nyborg Fængsel søger 1 elektriker til teknisk afdeling. Stillingen er en fuldtidsstilling og er ledig til besættelse pr. 1. august 2019.

Om jobbet:
Teknisk afdeling i Nyborg Fængsel udfører renoveringsopgaver, ombygninger, drift og vedligehold samt service på de 3 fynske fængsler, Nyborg – Ringe og Søbysøgård. Der er i afdelingen ansat 12 personer.

El værkstedet udfører arbejde på alle el-tekniske installationer fra forsyningen til forbruger, CTS anlæg samt reparation af alt inden for hårde hvidvarer.

Vi forventer at du:

  • Har en bred faglig el-uddannelse
  • Har evner og lyst til at sætte dig ind i et stort spænd af el-anlæg
  • Har en naturlig, personlig autoritet, som gør, at du formår at skabe ro og orden
  • Er i stand til at sætte grænser og kommunikere klart om bl.a. regler og forventninger
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er fleksibel og omstillingsparat og kan arbejde selvstændigt
  • Kan fungere i en tværfaglig medarbejdergruppe med mange arbejdsopgaver og nye tiltag

Vi tilbyder:

  • En inspirerende arbejdsplads med mange spændende opgaver
  • Gode kolleger – heraf 3 i El værkstedet.
Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en overenskomstansættelse i henhold til OAO-fællesoverenskomsten samt cirkulære om organisationsaftale for håndværkere i staten og er omfattet af Ny løn.

Stillingen er 37 timer om ugen. Ansættelse er pr. 1. august 2019 eller snarest muligt derefter.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er Institution Nyborg, Nyborg Fængsel, Vindingevej 36, 5800 Nyborg.

Om arbejdspladsen:

Institution Nyborg er én blandt 24 institutioner i Kriminalforsorgen og består af Nyborg Fængsel, der et af landets 5 lukkede fængsler.

Nyborg Fængsel har aktuelt en kapacitet på ca. 312 pladser – heraf 87 pladser i et særskilt arrestafsnit.

Fængslet har cirka 230 medarbejdere, hvoraf 130 medarbejdere er fængselsbetjente i turnustjeneste.

Foruden fængselsbetjente er der ansat civile medarbejdere med forskellig faglig baggrund (socialrådgivere, sygeplejersker, fængselspræst, administrative medarbejdere, lærere, håndværkere og rengøringsassistenter.)

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget senest den 20. juni 2019.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres, til at søge den ledige stilling.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedschef Peder Jørgensen på telefon 7255 9539 eller værkmester Carsten Frederichsen på telefon 7255 9820.

Du kan læse mere om Kriminalforsorgen på www.kriminalforsorgen.dk



Gem i min profil
Kontakt

Nyborg Fængsel

 
Vindingevej 36
Telefon:
Praktisk information
Oprettet:
06-06-2019
Udløber:
20-06-2019
Kviknummer:
LJA-73909674
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Bygge og anlæg,
Håndværk & service
Beliggenhed