Menu

Værkmestre til Nyborg Fængsel

Nyborg Fængsel

Fyn
Oprettet:
02-04-2019
Udløber:
26-04-2019

Nyborg Fængsel søger 7 værkmestre på prøve (tjenestemandsstillinger) til fængslets beskæftigelsesafdeling. Stillingerne er på 37 timer ugentligt og er til besættelse pr. 1. august 2019.

Værkmestre i Kriminalforsorgen skal gennemgå et 2 årigt uddannelsesforløb, hvilket du skal være indstillet på at fuldføre. Du kan orientere dig om uddannelsen på www.kriminalforsorgen.dk

Om jobbet
I Nyborg er der i alt 6 værksteder, 3 montageværksteder, 1 sy værksted, 1 grafisk værksted og metalværksted med tilhørende skole (svejsekurser). Cellearbejde er ligeledes en opgave, der varetages af værksmestre. Værkstederne bliver en del af et kompetencecenter, der forventes at blive taget i brug i udgangen af 2019 sammen med endnu et montageværksted.

Fængslet har p.t. ansat 14 værkmestre i beskæftigelsesafdelingen og skal opnormeres til 21. Derudover er der tilknyttet 1 enhedschef og 1 enhedsleder til beskæftigelsen.

Vi tilbyder et job med udfordringer, ansvar og indflydelse i et miljø, hvor tværfagligt samarbejde er i højsædet.

De daglige arbejdsopgaver består hovedsageligt af:

  • Motivering, støtte og fastholdelse af de indsatte i et arbejdsforløb
  • Beskæftigelse og kompetenceudvikling af de indsatte gennem en høj grad af relationsarbejde
  • Beskæftigelse af de indsatte på fængslets værksteder og cellearbejde
  • Via relationsarbejdet at bidrage til de indsattes sagsbehandling, i samarbejde med fængslets socialrådgivere og fængselsbetjente
  • At bidrage til et miljø med læring og udvikling for øje
Vi forventer at:
  • Du har en bred faglig erfaring med beskæftigelse
  • Du er kreativ med udvikling af nye produkter og bidrager til kontakten til nye leverandører
  • Du er engageret, ansvarsbevidst du har en positiv indstilling og godt humør
  • Du kan bevare overblikket i en travl hverdag samt omgås mange mennesker med forskellige færdigheder
  • Du er god til at lære fra dig i et samspil med de indsatte
  • Du kan motivere de indsatte på meget forskellige niveauer
  • Du trives i den daglige omgang med de indsatte og evner at motivere de indsatte til beskæftigelse
  • Du møder de indsatte med respekt, nærvær og tydelighed
  • Du kan samarbejde på tværs i institutionen med andre faggrupper, herunder være fleksibel i forhold til afløsning på øvrige arbejdspladser og belægsafdelinger i fængslet

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker i henhold til Tjenestemandsloven og lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark og principperne i Ny Løn. Stillingerne er indplaceret i løngruppe 2.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentligt og stillingerne er til besættelse pr. 1. august 2019, hvor uddannelsen ligeledes starter.

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdspladsen er beliggende i Institution Nyborg, Nyborg Fængsel, Vindingevej 36, 5800 Nyborg.

Du skal være opmærksom på de særlige optagelseskrav til uddannelsen som værkmester. Du kan læse mere om uddannelsen til værkmester Kriminalforsorgens hjemmeside www.kriminalforsorgen.dk

Om arbejdspladsen:
Institution Nyborg er én blandt 24 institutioner i Kriminalforsorgen og består af Nyborg Fængsel, der et af landets 5 lukkede fængsler.
Nyborg Fængsel har aktuelt en kapacitet på ca. 312 pladser – heraf 87 pladser i et særskilt arrestafsnit.

Fængslet har cirka 230 medarbejdere, hvoraf 130 medarbejdere er fængselsbetjente i turnustjeneste.
Foruden fængselsbetjente er der ansat civile medarbejdere med forskellig faglig baggrund (socialrådgivere, sygeplejersker, fængselspræst, administrative medarbejdere, lærere, håndværkere og rengøringsassistenter.)

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest 26. april 2019.

Samtaler forventes afholdt i uge 18 og fysisk testdage bliver afviklet i maj måned 2019.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden en eventuel ansættelse skal vi modtage dokumentation for dit CV, f.eks. ansættelsesbeviser og eksamensbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til enhedschef Peder Jørgensen på telefon 7255 9539.
Spørgsmålet vedr. uddannelsesforløbet kan rettes til Torben Balsby på telefon 72554773.

Gem i min profil
Kontakt

Nyborg Fængsel

 
Vindingevej 36
Telefon: 72559539
Praktisk information
Oprettet:
02-04-2019
Udløber:
26-04-2019
Kviknummer:
LJA-72137012
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Forsvar, politi, sikkerhed
Beliggenhed