Menu

Tilsynsførende til tilsyn med arbejdsmiljøet indenfor bygge- og anlæg

Arbejdstilsynet

Storkøbenhavn
Oprettet:
08-05-2019
Udløber:
24-05-2019

Vil du være med til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på byggepladser i Københavnsområdet, og har du kompetencer indenfor bygge- og anlægsbranchen? Så har vi en spændende stilling som tilsynsførende i Tilsynscenter Øst.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet.

Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger på den nyeste evidensbaserede viden om området, og arbejdet foregår i samarbejde med fagligt højt kvalificerede kolleger.

Du kan læse mere om os på www.at.dk.

Vær med til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på de danske byggepladser
I Tilsynscenter Øst er vi ca. 110 tilsynsførende fordelt på fem tilsynsgrupper, og vi udfører tilsynsopgaver på hele Sjælland, Lolland/Falster og Bornholm.
Vi søger en tilsynsførende til vores ”Bygge- og anlægsgruppe”, som primært fører tilsyn med danske bygge- og anlægsvirksomheder i Københavnsområdet.

Opgaverne som tilsynsførende omfatter bl.a.:

  • Tilsyn med virksomheder på byggepladser, dialogmøder på virksomhedernes hjemadresser, ulykkesundersøgelser m.m.
  • Administrative opgaver som fx afrapportering af besøg, udarbejdelse af påbud m.m.
Som tilsynsførende skal du forholde dig bredt til arbejdsmiljøproblemstillinger indenfor såvel ulykker, ergonomi, kemi, støj, psykisk arbejdsmiljø m.v. Du får et meningsfuldt, ansvarsfuldt og udfordrende job, hvor arbejdsdagene er præget af stor grad af afveksling i opgavetyper og opgaveindhold. Du bliver en del af et fagligt stærkt team af engagerede kollegaer, som brænder for arbejdsmiljøsagen, og som du videndeler og sparrer med om opgaverne.

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:
  • Har en baggrund som fx ingeniør, bygningskonstruktør, terapeut, kemiker, maskintekniker, en håndværksmæssig baggrund og/eller, at du har brancheerfaring inden for arbejdsmiljøarbejde.
  • Har et grundigt kendskab til bygge- og anlægsbranchen, herunder organiseringen og arbejdsprocesserne på byggepladser.
  • Er interesseret i tværfaglige arbejdsmiljøproblemstillinger fx relateret til ulykkesforebyggelse eller forebyggelse af ergonomiske, kemiske, psykiske arbejdsmiljøproblemer m.m.
  • Kan arbejde meget struktureret og selvstændigt, men samtidigt er en udpræget holdspiller.
  • Er ansvarsfuld og trives i en hverdag, hvor tingene går stærkt.
  • Er en erfaren bruger af IT, da de fleste af Arbejdstilsynets arbejdsprocesser er digitaliserede.
  • Har stærke formuleringsevner – både skriftligt og mundtligt.
  • Kan optræde myndigt og dialogorienteret.
  • Evner at håndtere dialog på en måde som kan motivere til handling
Det er en betingelse, at du har kørekort til personbil. Arbejdstilsynet stiller evt. tjenestebil til rådighed.

Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi har en fast fuldtidsstilling med opstart fra den 1. august 2019.

Du bliver ansat som tilsynsførende efter gældende overenskomst. Der vil være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

I starten af din ansættelse sørger vi for, at du får et intensivt sidemandsbaseret uddannelsesforløb i arbejdsmiljø.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte tilsynschef Charlotte Hougaard Juhl på tlf.nr. 7220 9175 .

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Andras Kjartansson Thomassen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5139.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne

Send din ansøgning elektronisk. Vi skal have din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest fredag d. 24. maj 2019 kl. 12.00.


Gem i min profil
Kontakt

Arbejdstilsynet

 
Landskronagade 33
Telefon: 72209175
Praktisk information
Oprettet:
08-05-2019
Udløber:
24-05-2019
Kviknummer:
LJA-73187162
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Bygge og anlæg
Beliggenhed