For virksomheder - job-i-staten.dk
Menu

Opslag på Job-i-Staten via Jobnet

Opslag af stillinger på Job-i-Staten sker online via www.jobnet.dk (eller eventuelt via Statens eRekruttering eller andet rekrutteringssystem, der sender opslagene til Jobnet). Overførslen sker ved, at annoncen, når den lægges ind i Jobnets jobdatabase, angives som en stilling i en statslig administrativ enhed.

For at få adgang til at indlægge stillinger skal institutionen være oprettet som bruger af Jobnet. Brugeroprettelsen sker tilsvarende online på web-adressen www.jobnet.dk. Når stillinger indlægges på Jobnet, skal de først godkendes af Jobnets jobgodkender, og først herefter sendes de videre til Job-i-Staten. Godkendelsen tager op til 24 timer. Overførslen fra Jobnet til Job-i-Staten sker hver anden time.

Hvis man ønsker at rette i et stillingsopslag, skal dette ligeledes ske enten gennem institutionens rekrutteringssystem eller i Jobnet. Herefter sendes rettelsen automatisk til Job-i-Staten.

Der er knyttet en supportfunktion til Jobnet, som institutionen kan benytte sig af, såfremt der er spørgsmål eller problemer med oprettelsen som bruger eller indrykning af jobannoncer.

Hvis du har spørgsmål eller problemer med at oprette dig som bruger eller indrykke jobannoncer på Jobnet, kan du ringe til Jobnets supportfunktion. Supporten kan kontaktes på tlf. 70 15 20 30 og er åben på hverdage fra 08.00 - 20.00 og i weekenden fra 10.00 - 14.00.